I forbindelse med at Pernille Ryge Koch fra Power For Life fylder 50 den 18. maj, så har hun valgt at bruge anledningen til at invitere medlemmer, klienter og samarbejdspartnere til reception lørdag den 20. maj mellem 9.30-12.30.
Selvom der denne dag ikke vil være træning i salen, vil der være rigeligt med lækker mad og drikke til glæde for alle fremmødte gæster.
Selv efter 11 års aktivitet i centret er der stadig mange medlemmer, der har været loyale fra begyndelsen. Dette er et tegn på den store betydning, som Pernille har haft for medlemmerne.
Receptionen i anledning af Pernille's 50-års fødselsdag er en fejring af hendes betydningsfulde bidrag til Power For Life og en anerkendelse af den positive indflydelse, hun har haft på utallige menneskers liv. Pernille selv, fortæller at det er blevet en livsstil for mange:
“For mange af mine medlemmer er det at komme i Power For Life blevet en form for en livsstil. Jeg har mange medlemmer, der har været medlem siden centret åbnede for 11 år siden. og dem der er kommet til i løbet af årerne bliver som regel "hængende". Flere kommer også tilbage, hvis de har holdt pause fra deres træning i Power For Life i en længere eller kortere periode.”
I april i år blev Power For Life's 11 års fødselsdag fejret sammen med medlemmerne (Foto: Privat)
“Så uden at skulle lyde "selvfed" - det ligger nemlig absolut ikke til mig - tror jeg, at både jeg og det træningssammenhold Power For Life danner rammerne om, betyder rigtig meget for dem, der kommer i centret.”
Lørdag den 20. maj mellem 9.30-12.30 er der derfor mulighed for at fejre Pernille, og ønske hende tillykke med den helt særlige dag.
“Jeg glæder mig til nogle hyggelige timer,” siger Pernille med et stort smil.
Tid: 20-05-2023 9.30-12.30
Sted: Power For Life, Bremårevej 15, 8520 Lystrup
Du finder meget mere om Power For Life på deres Facebookside og hjemmeside.