Er holdtræning også for mænd?

Michael, Erik og Søren har fundet stor glæde ved holdtræningen i Power For Life (Foto: Privat)
Profilbillede
dato

Er holdtræning for mænd? Svaret er et stort og rungende JA! Bare spørg de træningsglade mænd, der fast træner på holdene i Power For Life. Nogen igennem alle 11 år, mens andre – som de tre her – er kommet til igennem årerne.

Spørger vi Michael, Erik og Søren, så er de ikke i tvivl.

Michael har prøvet de fleste af holdtyperne, så altså både dance fitness og styrketræningsholdene, og han siger:

”Jeg har trænet fitness andre steder, men da jeg begyndte i Power For Life, blev min træning anderledes, og i dag kan jeg ikke undvære den træning. Jeg er meget mere glad under og efter træning. Det giver så meget - især sammenhold og gode venskaber. Det var lidt svært i starten, da man føler, at det er en kvindedomineret træning, men hold op de tager godt imod en. Glæder mig meget til træning hver gang.”

Søren startede før corona på Yoga-timerne, men da centret åbnede igen efter nedlukningerne, har han også kastet sig ud i styrketræningsholdene ”STRONG” og ”TABATA”. Han siger:

”Inden jeg for ca. 5 år siden startede i Power For Life, var jeg forbeholden i forhold til fitnesskonceptet generelt. Det har ændret sig. Træningen har en positiv effekt på kroppen, hvilket bl.a. udmønter sig i mere energi og overskud. At det samtidig er et rart sted at komme, i Power For Life, er en positiv ‘bivirkning’”.

Erik er sidst ankomne mand af de tre her, men har siden Power For Life’s 10 års fødselsdag sidste forår allerede fået kendskab til flere af holdtyperne.

”Holdtræningen i Power For Life giver mig højere pulstræning, end jeg oplever ved træning i fitness. Dertil kommer på plussiden, at centret har et dejligt træningsmiljø og nogle dygtige og meget søde trænere og chef. At jeg så samtidig kan tage af sted til fællestræning med fruen, gør det til en ekstra god træningsoplevelse,” lyder det fra Erik.

Kom ud af din komfortzone
”Flere undersøgelser viser rent faktisk, at sandsynligheden for at man får opbygget og fastholdt gode vaner, med regelmæssig træning, bliver markant højere ved deltagelse på holdtimer, blandt andet fordi, vi med holdtræning får trænet meget mere varieret”, forklarer Pernille Ryge Koch, der er indehaver af det nu 11 år gamle holdtræningscenter, der ligger på Bremårevej 15 i Lystrup.

Langt de fleste af Power For Life’s medlemmer kommer på mange forskellige hold. Variationen gør nemlig, at træningen ikke bliver kedelig. De opnår også hurtigere resultater, da de træner forskellige ting.

”Og så skal man ikke fornægte vigtigheden af den positive effekt det også har på vores mentale helbred at træne sammen med andre, hvor der også er plads til pjat og grin”, fortsætter Pernille.

”Desuden får man på hold dækket nogle sociale behov, som skaber større tryghed ved at træne og hermed gør, at man kommer igen”.

De mandlige medlemmer i Power For Life er ikke i tvivl:

”Når du først har været til en holdtime, bliver det sjældent det eneste hold, du vælger. Når du er kommet ud af din komfortzone og kommet ind i en holdtræningstime, har du mod på at vælge nye hold”.

Så kære mand… skulle du have fået lyst til at bryde ud af din komfortzone og gøre disse tre mænd – og de andre mænd i Power For Life – selskab, er du meget velkommen på en gratis prøvetime efter eget valg.

Power For Life kan kontaktes på mail: info@powerforlife.dk eller tlf. 25 46 16 53, hvor du har mulighed for at høre mere.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Power For Life