Vil du vide mere om demens? Bliv klogere på Lystrup Bibliotek

Foto: Aarhus Bibliotekerne .
Profilbillede
dato

Demens er noget mange får ind på livet på den ene eller anden måde. Torsdag den 11. maj kan du blive klogere på livet med demens på Lystrup Bibliotek. 

Der er mange fordomme og myter om demens. Mange mennesker med demens oplever at blive misforstået af deres omgivelser, fordi der mangler viden om, hvordan demens kan påvirke, den der rammes.

Mennesker med demens er ligesom du og jeg og har et ønske om at leve et aktivt og meningsfuldt liv med glæde, grin, nære relationer og gode oplevelser.

Kom og hør et oplæg om demens torsdag den 11. maj kl. 15.00 på Lystrup Bibliotek.

Til oplægget gennemgås den grundlæggende viden om demens samt hvordan demens påvirker, dem der rammes. Derudover gives der gode råd til mødet med og måden at kommunikere med mennesker med demens.

Der er P-plads lige ved døren.

Bestil en gratis billet her

Tid: Torsdag den 11. maj, kl. 15.00

Sted: Lystrup Bibliotek

Pris: Gratis

Målgruppe: For alle

Kilde: Aarhus Bibliotekerne
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.