Stor demonstration i Lystrup fører til 141 sigtelser

dato

Mandag morgen modtog Østjyllands Politi en anmeldelse kl. 05.52 om en demonstration foran en virksomhed på Sønderskovvej i Lystrup. Demonstranterne, der havde taget opstilling på kørebanen, var til gene for trafikken, og flere patruljer blev sendt til stedet.

Trods gentagne påbud om at forlade kørebanen, fortsatte demonstranterne med at gå rundt midt på vejen. Politiet fjernede derfor demonstranterne, og 141 personer blev sigtet i forbindelse med hændelsen. De blev sigtet efter færdselsloven og for ikke at efterkomme politiets anvisninger. De fleste blev bedt om at forlade området i busser.

40 personer nægtede at oplyse deres identitet og blev anholdt og taget med til Politigården i Aarhus. To af disse personer sidder fortsat anholdt i 3 x 24 timer, da politiet formoder, at de er udenlandske statsborgere, men endnu ikke har kunnet klarlægge deres identitet.

Under demonstrationen blev der også hældt maling ud over flere skilte og vinduespartier, og Østjyllands Politi efterforsker nu hærværksforholdet.

Kilde: Østjyllands Politi
Mest læste artikler