Kom til Bioblitz med Lystrup Kogræsser- og Naturplejeforening

Foto: Vild med Vilje / Heidi Brixen.
Profilbillede
dato

Søndag den 18. juni kan du tage med til Bioblitz med Lystrup Kogræsser- og Naturplejeforening i den grønne kile i Lystrup, kl. 14-16.

Kom og bliv klogere på, hvad der findes af dyr og planter i den grønne kile mellem Hovmarken og Indelukket. En BioBlitz er kort sagt et snapshot af biodiversitet.

Sammen går I på fælles jagt efter arter på engen og i søen. Alle kan være med og få noget ud af det - både store og små, erfarne og nybegyndere.

Man må meget gerne medbringe bøger, kikkerter, net og fangstudstyr, hvis man har det. Det kan også anbefales at downloade apps som Naturbasen eller iNaturalist, som kan hjælpe med at artsbestemme dyr og planter, og hvor du kan registrere dine fund.

Foreningen vil herefter udarbejde en liste over de arter, du/ I har fundet.

Tid: Søndag den 18. juni, kl. 14-16.

Mødested: Søen ved den grønne kile, Lystrup

Pris: Gratis

Kilde: Vild med Vilje Lystrup
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.