Efterlyst for røveri på tankstation i Lystrup

dato

Røveriet mod Q8-tankstationen på Sønderskovvej 6 i Lystrup fandt sted kl. 16.35 lørdag d. 22. marts 2025, hvor gerningsmanden med kniv truede sig til at få udleveret et mindre kontantbeløb. Efter røveriet flygtede gerningsmanden til fods i retning af Lystruplund.

 

Gerningsmanden beskrives som en mand i alderen 20-30 år med mellemøstligt udseende. Han beskrives som almindelig af bygning og med en højde på 160-170 cm. Han talte desuden dansk under røveriet.

 

Gerningsmanden var under røveriet iført en grøn jakke med hætte af mærket Moncler med hvid skrift i siden, en hvid trøje, mørke joggingbukser med hvide Adidas-striber og hvide kondisko. Han bar desuden et armbåndsur på venstre håndled og var maskeret med et blåt mundbind.

 

Østjyllands Politi har foretaget en række efterforskningsskridt i sagen, men det har ikke været muligt at finde frem til gerningsmanden. Derfor beder politiet nu offentligheden om hjælp til at identificere ham.

 

Har du oplysninger om, hvem manden er, eller hvor han befinder sig, så kontakt Østjyllands Politi på telefonnummer 114.


Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi