I Lystrup finder du en lang række shopping-muligheder – du kan også finde bæredygtig shopping. Ved at handle lokalt og gøre gammelt til nyt, så kan du skåne miljøet, spare penge og tilmed gøre en god gerning. Det kan du gøre ved at handle bæredygtigt og støtte den lokale Røde Kors i Lystrup Genbrug – du kan tilmed blive frivillig.
Lystrup er en by, der både favner bredt med hyggeligt lokalsamfund, aktivt erhvervsliv og gode indkøbsmuligheder, men byen har også har sine begrænsninger i forhold til omkringliggende meget større byer.
Netop derfor er det også så vigtigt at huske at støtte rundt omkring i byens butikker, hvor det nu er muligt. En af de butikker, der bl.a. selv er med til at hjælpe i lokalsamfundet er Lystrup Møbel Genbrug – også kaldet Røde Kors.
Du finder Lystrup Genbrug på Møgelgårdsvej 39 – og her er både møbler, tøj, interiør, nipsting og masser af hyggeligt samvær.
Genbrug, fællesskab og frivilligt arbejde
Stedet er, som mange andre genbrugsbutikker, fyldt med spændende ting – store som små. Og selv om butikken hedder Møbel Genbrug, så er der masser af overraskelser og besparelser for de, der tager sig tiden til et kig omkring i butikken.
Bag disken finder du en lang række frivillige. Blot fire timers frivilligt arbejde om ugen gør nemlig en stor forskel for den lille butik.
Kirkens Korshær er en organisation, der via fortjeneste på salg i butikken, bl.a. hjælper nogle af samfundets mest udsatte.
Dertil kommer et godt fællesskab for de frivillige. Så går du med et ønske om at handle mere bæredygtigt, så er det altså muligt lige her i Lystrup og tilmed i en god sags tjeneste.