Vuggestue ved Botanisk Have søger uddannet pædagog pr. 1. august

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Vuggestuen Vestervang ligger placeret i grønne omgivelser med Botanisk Have som nabo. Vi er et hus med fire stuer med 12-14 børn på hver.
Stillingen er på 30-35 timer

Derfor skal du vælge os:
Hos os skal det være både sjovt, trygt og lærerigt at gå i vuggestue.

Vi tilbyder kolleger, der er ambitiøse omkring kerneopgaven. Vi er lige nu særligt optagede af styrke vores relationskompetence. Vi har derfor fordybet os i Louises Klinge 5 kendetegn for relationskompetent praksis. Vi ønsker både at handle relationskompetent overfor børn, forældre og kolleger. 

Du får kolleger og en leder, der altid har fokus på at styrke den psykologisk tryghed. Vi er lærende sammen – vi øver sammen, vi fejrer succeserne og vi bakker hinanden op, hvis tingene ikke går som forventet. 

Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i børnenes perspektiver, hvor vi stiller os selv spørgsmålene: Hvad har børnene behov for? Hvad får de ud af det?

Vi tilbyder kolleger, der arbejder ud fra princippet om, at krop imiterer krop – Vi er rollemodeller for børnene. Vi deltager aktivt, så børnene har mulighed for at spejle sig i os. Det kommer bl.a. til udtryk, når vi mødes på tværs i huset til Fredagsrock og Sangskattekiste, hvor sang og dans er på programmet. 

Der er også plads til fordybelse, når vi leger, læser eller fortæller sjove, skøre og spændende historier ud fra vores mange historiekufferter.
Vi har fokus på at indrette vores stuer med forskellige læringsmiljøer, så der er noget som inspirerer alle børn. Vi ønsker at skabe tydelige rammer og inspirerende miljøer, hvor legen kan udfolde sig mere uforstyrret.

Selv om vi ligger i midtbyen, har vi den bedste grønne legeplads, og vi bruger hver dag hele året. De høje træer, det grønne græs, bærbuskene og de skiftende årstider giver mange muligheder for sanselig læring og leg. De seneste år har vi fået flere nye legeredskaber som gør det muligt, at børnene bliver udfordret motorisk.

Mange af vores forældre er blevet forældre for første gang. Vi gør meget ud af at skabe en tryg og god opstart for hele familien, hvor vi er i tæt samarbejde med forældrene.
Hos os får du tid til at blive klædt godt på til opgaven. Du får bl.a. introduktionsmøder med din leder, din AMR og dit faglige fyrtårn.

En gang ugen får du mulighed for at reflektere over - og planlægge - praksis sammen med din pædagogkollega på stuen, hvor I sammen har forberedelse som er skemalagt.

Din profil:
Vores ønsker til en kommende kollega:

  • Vi ønsker os en ny kollega der er uddannet pædagog, og som har lysten til at arbejde med vuggestuebørn. Om du er nyuddannet, erfaren eller har kompetencer fra et andet pædagogisk felt er ikke så vigtigt. Vi skal nok hjælpe dig godt i gang.
  • Vi ønsker en kollega, der vil tage medansvar for vores børnesyn, pædagogik, indkøringer, forældresamtaler og alle de andre mangfoldige opgaver, som jobbet indebærer.
  • Vi ønsker os en kollega der er fleksibel samt giver en hjælpende hånd, og som har lysten til at hjælpe med at få enderne til at mødes, når opgaven kalder på det.
     


Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fastansættelse.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelsen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansættelsessamtalerne bliver afholdt løbende.
Tiltrædelse 01-08-2023 eller snarest muligt derefter.
  
Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Marie Schaarup Andersen på tlf.: 41860009 eller amasc@aarhus.dk. Du kan også kontakte vuggestuen på tlf.: 24262253. 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  12.06.2023

 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Vestervang 15, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/vuggestue-ved-botanisk-have-soger-uddannet-paedagog-pr-1-august/vza3tc/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844239

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet