Vikariat: Underviser i socialt arbejde til VIA Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

VIA Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus søger en socialrådgiver med relevant videreuddannelse til ansættelse som adjunktvikar i perioden 1. august 2023 til 31. marts 2024 eventuelt med mulighed for senere fastansættelse.

Om stillingen
Vi søger en underviser, der har lyst til at varetage og udvikle undervisning på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus på både fremmødeuddannelsen og på den net-baserede uddannelse.

Det er vigtigt, at du er optaget af udviklingen og vidensbaseringen af socialt arbejde. Derudover lægger vi vægt på, at du kan bringe den socialfaglige praksis ind i undervisningsforløbene.

Vi ser gerne, at du har praksiserfaring fra beskæftigelsesområdet og også gerne erfaring med udsatte voksne. Desuden er det vigtigt, at du har viden om og erfaring med grundlæggende elementer i socialt arbejde som fx tværprofessionelt samarbejde, sagsarbejde, digitalisering samt socialt arbejdes organisering og udvikling. Har du erfaringer både fra myndighedsarbejde og udførerled, er det en fordel.

Du kan læse mere om uddannelsen her.

Om dig

  • Du er uddannet socialrådgiver og har praksiserfaring fra socialt arbejde
  • Du har en relevant kandidatuddannelse eller mastergrad
  • Du har erfaring med undervisning og/eller vejledning af voksne
  • Du har flair for det digitale og vil kunne anvende e-læringselementer til at understøtte den faglige didaktik og de studerendes læring
  • Du er en god formidler, der evner at gøre det komplekse, sociale felt forståeligt og relevant med fokus på, hvordan viden kan omsættes til socialfaglig praksis
  • Gode engelskkundskaber er en fordel

Om os
VIA Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus udbyder uddannelsen både som fremmøde- og net-baseret uddannelse, og vi optager 370 studerende årligt.

Du vil blive en del af et mindre underviserteam, som samarbejder om undervisning, eksamen og udvikling af teamets moduler.

Vi er optaget af at styrke de studerendes læring gennem bl.a. praksisrelatering, målrettet didaktik, digitale redskaber og forskellige former for vejledning og feedback.

Som led i introduktionen får du som nyansat en erfaren kollega som mentor. Du kan læse mere om uddannelsen her.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med gode udviklingsmuligheder i et ambitiøst og foranderligt uddannelsesmiljø
  • En værdibaseret organisation med kompetente og engagerede undervisere, der er med til at præge fremtidens socialrådgivere
  • Et godt socialt og fagligt miljø med gode kollegiale relationer, hvor vi både udfordrer og hjælper hinanden
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemme, når opgaven tilsiger det
  • En aktiv personaleforening, der giver mulighed for hyggeligt samvær på tværs af afdelinger
  • Gratis parkering i Ceresbyen, aflåst cykelkælder, gratis adgang til fitnesslokale og en god kantine.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation.

Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.

Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Du ansættes på VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus. Hovedarbejdssted er Campus C, Aarhus C, men der må forventes aktiviteter i hele Region Midtjylland.

Den gennemsnitlige ugentlig arbejdstid på 32 timer.

Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte didaktisk administrativ Rikke Lund Ehrenreich tlf. 8755 3314 eller lektor Per Svanholm Christensen tlf. 8755 3313.

Ansøgningsfristen er den 4. juni 2023.  

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 13. juni 2023.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden. 
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 18.800 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.040 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VIA University College, Ceresbyen, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://via.career.emply.com/ad/vikariat-underviser-i-socialt-arbejde-til-via-socialradgiveruddannelsen-i-aarhus/xuy5n9/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833530

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet