BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Generationernes Hus er et helt særligt sted, som samler generationer under samme tag og sætter rammerne for fællesskab og samvær. På plejehjemmet Hus 3 søger vi lige nu en ernæringsfaglig medarbejder, som skal sørge for planlægning og tilberedning af mad til plejehjemmets 43 beboere.
Din arbejdsdag vil være præget af en høj grad af fleksibilitet, selvtilrettelæggelse og ansvar, når du sørger for, at beboerne får nærende og velsmagende måltider. Du henter sparring hos din kollega på plejehjemmet Hus 9, som ligger i samme bygning, og sammen kan I drøfte indkøb, menuplaner og nærings indhold mv. Der er også hjælp at hente hos mad- og måltidskonsulenten, som kan give sparring omkring fødevarehygiejne, indkøb, klimavenlige måltider mm.
Vi er i gang med at se på, hvordan vi fremadrettet skaber de bedste rammer og måltider. Derfor er der mulighed for, at vi på sigt udvider køkkenet, sådan at der kommer flere ernæringsfaglige medarbejdere. Vi søger derfor en medarbejder, som har lyst til at være medskaber af fremtidens køkken på plejehjemmet Hus 3 og som elsker udvikling og gerne tager teten når nye initiativer skal afprøves.
Du skal søge stillingen hos os fordi:
- Du brænder for at lave lækker mad, som både frister og fornøjer øjne og smagsløg
- Du elsker at arbejde selvstændigt og gerne vil have muligheden for at sætte dit præg på køkkenet
- Du gerne vil være en del af et hus med høj faglighed og godt humør, og være med til at skabe gode måltider og et godt hverdagsliv for husets beboere
Jobbet indeholder bl.a.:
- At lave mad fra bunden efter beboernes ønsker og behov, fx diætproduktion
- At have fokus på økologi, bæredygtighed, klimavenlighed og en sund økonomi
- At sørge for indkøb og sikre variation i menuplanerne
- Sammen med plejepersonalet indgå i et tværfagligt samarbejde omkring beboerne, fx i forhold til beboere som er småt spisende eller har dysfagi.
- Deltagelse i ernæringsfaglige netværksmøder, på tværs af distriktet
- Overholdelse af egenkontrol herunder rengøring af køkken
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten at være i dagvagt med mulighed for enkelte aftenvagter til understøttelse af arbejdsgange i køkkenet.
Din profil:
- Er uddannet ernæringsassistent, kok eller har anden kostfaglig uddannelse
- Du forstår at udnytte årstidens råvarer optimalt og skabe klimavenlig kost
- Trives med tæt kontakt til beboerne og deres familie
- Du har et stærkt planlægningsgen og mestrer opgaver som menuplaner, egenkontrol, rengøring og indkøb
- Du sætter en ære i at producere mad af god kvalitet med blik for sund økonomi, ernæring, økologi og bæredygtighed.
- Samarbejde tværfagligt med køkkenpersonalet og husets øvrige personalegrupper
- Trives med at arbejde selvstændigt og samarbejder også godt med andre
- Du har et godt overblik og har en høj grad af fleksibilitet og en positiv tilgang til opgaverne
- Du har et godt humør, er ansvarsbevidst og udadvendt.
Om afdelingen:
Generationernes Hus er organisatorisk forankret i Sundhed og Omsorg og er et nyskabende bolig- og velfærdsprojekt, der er opstået gennem et visionært samarbejde mellem Brabrand Boligforening og 3 magistratsafdelinger i Aarhus Kommune; Sundhed og Omsorg, Børn og Unge, og Sociale forhold og Beskæftigelse.
Udover ældreområdet rummer Generationernes Hus 40 ungdomsboliger, 40 familieboliger, 24 handicapboliger og et dagtilbud med plads til 150 børn.
Selve huset er meget moderne og rummer en række lækre fælleslokaler, som alle beboerne kan benytte sig af; træningslokale, musikstudie, forsamlingshus, orangeri, træværksted, sanserum m.v.
Du kan læse mere om Generationernes Hus her: https://generationerneshus.aarhus.dk/ (www.aarhus.dk/kaerligkommune)
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 01. august 2023.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer/eller efter aftale.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Liselotte Enggaard Hansen, som er forstander. Ring til på 24427352 eller skriv en mail til lienh@aarhus.dk.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 05. juni 2023
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 13. juni 2023
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Thit Jensens Gade 3, Aarhus Ø, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/velkommen-nye-kollega-vi-soger-ernaeringsassistent-eller-anden-kostfaglig-medarbe/9cavzy/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836949