BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du kvik om natten? Og søger du et selvstændigt job hvor du ved du gør en forskel for andre mennesker hver eneste gang du er på arbejde? Så er det måske dig vi søger til vores bofællesskab for voksne med udviklingshæmning i Elev.
Om Jobbet:
Bofællesskabet Elev, søger en engageret fast vågen nattevagt i 2-5 ordning med arbejde hver anden weekend. Bofællesskabet Elev består af 3 huse med i alt 24 beboere og er et tilbud til voksne borgere imellem 24 og 37 år med udviklingshæmning. Bofællesskabet er veldrevet, og vi har et godt pårørende samarbejde.
Det er ikke afgørende, hvad din faglige baggrund er, vi sørger for grundig oplæring. Men erfaring med at arbejde med mennesker i en omsorgsrolle samt at du kan tale, forstå og skrive dansk er krav for at kunne løse opgaverne i jobbet.
Din profil
Derudover har vi disse ønsker og forventninger til din profil:
- Du har lyst til at arbejde med målgruppen og har gerne erfaring med denne
- Du har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt med opgaven
- Du er involverende, inddragende og respektfuld i mødet med borgerne
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til de faglige metoder KRAP og Neuropædagogik, men det er ikke en betingelse
- Du er indstillet på at udføre praktiske opgaver som tøjvask, rengøring, smøre madpakker og lignende
Som person er det vigtigt at du:
- har humor, er jordnær og er drevet af et positivt menneskesyn, der kan inspirere dine omgivelser
- er involverende, inddragende og respektfuld i mødet med borgerne.
- trives med høj grad af teamsamarbejde
Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af en arbejdsplads med fokus på udvikling af et stærkt fagligt fællesskab og et sundt psykisk arbejdsmiljø. Vi er en arbejdsplads, hvor det forventes at medarbejderne aktivt bidrager til udviklingen fagligt og kulturelt. Vi er en arbejdsplads som stiller gensidige forventninger og viser, at du er vigtig. Og vigtigst: vi er her for borgerne og vores samarbejde med dem er altid vores 1.prioritet
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Du ansættes i en tidsbegrænset stilling - forventeligt frem til 1.januar 2025.
Ugentligt timetal: 34 timer
Ønsket opstart er 1.august
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Torben Sneibjerg på 4185401
Ansøgning
I din ansøgning vil vi gerne kunne læse, at du har forholdt dig til vores faglige fundament, som du finder link til i beskrivelsen "om os" nedenfor.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 16-06-2024
Vi læser ansøgninger og indkalder til samtale løbende, så søg gerne med det samme.
Om os
Bofællesskabet Elevhus er en del af del af Center for Bosteder til Voksne. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle i VJH arbejder i samme retning.
Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, som du kan se ved at følge linket her. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.
Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter godt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
16-06-2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Engelstoft 123, 8520 Lystrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060682