Sygeplejersker på Transplantationsafsnittet, Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Oplæring, ambitioner og fællesskab på Transplantationsafsnittet, Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital

Drømmer du om at gøre en forskel for mennesker i en svær situation?

Ønsker du, at få tætte relationer til de mennesker, du omgås?

Har du lyst til at være en del at et fællesskab, som hjælper hinanden? 

Vil du gerne have et grundigt oplæringsforløb med gode kolleger, som vil dig? 

Kunne du tænke dig at have muligheden for at arbejde i både sengeafsnit og klinik?

Så har vi jobbet til dig!

Nysgerrig? Få et indblik i vores hverdag her https://www.instagram.com/tx_auh/ eller få et indtryk af, hvordan vi arbejder, på vores hjemmeside hjemmeside

Om du er nyuddannet, har erfaring fra hæmatologien eller andre specialer, er ikke afgørende. Hos os lægger vi vægt på, hvordan du er som menneske, dit drive som sygeplejerske og din interesse for at lære hæmatologien at kende.

Vi søger to sygeplejersker med tiltrædelse den 1. juli 2023 eller efter anden aftale. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge.

 

En god start

En god start er vigtigt for os. Vores oplæringsperiode strækker sig fra seks måneder og op til to år. Du starter med 3-4 ugers introduktion uden for normeringen, hvor du bliver introduceret til specialet, til at varetage sygeplejen til patienterne og til vores tværfaglige samarbejdspartnere.
Vi prioriterer introduktion og oplæring højt. I samarbejde med dig, arbejder vi målrettet med din oplæring, så du hurtigt føler dig tryg og som en del af fællesskabet.
Du vil i forløbet få følgedage med din kollegiale vejleder og med den specialeansvarlige sygeplejerske samt individuelle samtaler med oversygeplejersken.
Forløbet indeholder bl.a. undervisning i brug af medico-teknisk udstyr, transfusion af blodprodukter, håndtering af centrale venekatetre, sondeernæring og intravenøs ernæring. 


Vi tilbyder dig

  • Et lille afsnit med en leder, som er tæt på dig
  • Indflydelse på egen arbejdsplan, da vi prioriterer at balancere familieliv, privatliv & arbejdsliv
  • Kolleger, der prioriterer socialt samvær med hinanden både i og uden for arbejdstid
  • En arbejdsplads, hvor vi løfter i flok og er der for hinanden, når der er brug for det
  • Et struktureret og individuelt tilpasset oplæringsforløb i makkerskab, hvor vi tager udgangspunkt i dine kompetencer 
  • En stilling hvor kompetenceudvikling fortsat er en naturlig del efter endt oplæring
  • Undervisning, som gør dig til verdensmester i sygepleje til hæmatologiske patienter og i hæmatologiske sygdomme
  • Obligatorisk kursus i medicinsk kræftbehandling indenfor 1-2 års ansættelse og efterfølgende mulighed for at gennemføre specialuddannelsen i kræftsygepleje
  • Engagerede og udviklingsorienterede kolleger i en specialiseret medarbejdergruppe, der brænder for faget
  • Et afsnit hvor vi implementerer nye behandlinger og anden udvikling

Vi søger dig, som

  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er parat til at udfordre dig selv sammen med os, og som har lyst til at arbejde med kritisk syge patienter
  • Ønsker at skabe tætte relationer til de mennesker du omgås og at møde patienter, der viser os stor tillid
  • Ønsker at være en del af et godt kollegialt fællesskab
  • Brænder for at arbejde med grundlæggende og højt specialiseret sygepleje
  • Vil medvirke til at fastholde en høj kvalitet i sygepleje og behandling

Om os
Vi arbejder altid i makkerpar, hvilket giver gode muligheder for kollegial faglig sparring. Samtidig arbejder vi alle godt sammen og hjælper hinanden, hvilket er med til at sikre et godt arbejdsmiljø. Vi prioriterer tværfaglige og daglige sygeplejefaglige konferencer højt og gennemfører ugentlig undervisning i relevante emner.

Vi arbejder i både dag -, aften- og nattevagt samt hver 3. weekend. Vagterne er på 8,25 timer, hvilket giver en ekstra fridag hver anden uge. Desuden har vi mulighed for at gøre arbejdstiden mere fleksibel, når der er et særligt behov.

Transplantationsafsnittet er et lille sengeafsnit med 12 senge, og en mindre klinik med besøg af 15-20 patienter per dag. Vi arbejder med patienter, der modtager knoglemarvstransplantation og højdosis terapiforløb for livstruende blodsygdomme. Vi er ca. 35 engagerede og ambitiøse sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i vores lille og velfungerende afsnit, og du vil finde kolleger i alle aldre.

Er du nysgerrig på at vide mere om afdelingen, så er du velkommen til at besøge os en dag eller i nogle timer for at få en fornemmelse af, hvem vi er, og hvordan vi arbejder i det daglige. Du kan aftale dit besøg med oversygeplejerske Tove Brems Sørensen.

Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte oversygeplejerske Tove Brems Sørensen på telefon 2961 4464.

Tror du, vi kunne være en god og spændende arbejdsplads for dig, så send os en ansøgning senest mandag den 25. juni 2023. 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/sygeplejersker-pa-transplantationsafsnittet-blodsygdomme-aarhus-universitetshos/eh86sl/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843730

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet