BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at arbejde som sygeplejerske (operation) i et spændende akut og elektivt operationsafsnit, så kom og vær med!
Vi er en velfungerende operationsgang med 38 engagerede og højtspecialiserede anæstesi- og operationssygeplejersker, som ønsker sig en ny kollega.
Vi søger en operationssygeplejerske til en fast stilling med 37 timer pr. uge med tiltrædelse fra 1. august 2023 eller efter aftale.
Vores hverdag er spændende og afveksler mellem planlagt og akut aktivitet. Vi arbejder tværfagligt i teams omkring patienten, hvor vi vægter faglig kvalitet og service højt. Vi er åbne overfor nye tiltag, og er meget optaget af det gode samarbejde i operationsteamet, og på hvordan vi kan bruge hinandens ressourcer og hente inspiration i den fælles opgave omkring patienten.
Vores speciale spænder bredt over både komplekse og mindre komplekse øvre abdominale indgreb. Indgrebene veksler mellem laparaskopi, åben kirurgi, endoskopi og robot kirurgi.
Det vi kan tilbyde dig, er
- et struktureret introduktionsprogram på 3 måneder uden for normering, med plads til at være ny, og hvor oplæring prioriteres i samarbejde med din mentor
- kompetencekort for nyansatte sygeplejersker
- ønskeplan
- afvekslende arbejdsdage med elektive og akutte operationer
- et afsnit med engagerede kollegaer, som repræsenterer en bred vifte af erfaringer og kompetencer
- en afdeling hvor der i dagligdagen er plads til humor, og hvor vi sætter pris på hinandens forskellighed både fagligt og personligt
- et godt arbejdsmiljø med åbenhed, dialog og respekt
- en arbejdsplads med mulighed for udvikling både fagligt og personligt
Vores forventninger til dig er, at du
- har operationserfaring, men er ikke et krav
- har mod på nye udfordringer
- kan prioritere og arbejde struktureret
- vil være med til at udvikle og sikre kvalitet og patientsikkerhed i en operationsafdeling
- er positiv, motiveret og udadvendt
- har gode samarbejdsevner.
Alle dagvagter møder kl. 07.30-15.00, men med enkelte dage til kl. 17.00. Aftenvagterne er fra kl. 14.45-23.00 og fortsætter med rådighed fra vagtværelse eller hjemmet til kl. 07.30. Vi arbejder hver 3-4 weekend i døgnvagter/delte vagter med tilkald fra vagtværelse/hjemmet.
Vi har vagtfællesskab i B&O SYD, så vi arbejder sammen med kolleger fra nedre mave- og tarmkirurgi, urologi og gynækologi om de akutte patienter.
Da vi er en del af det akutte beredskab, betyder det også, at vi deltager i udvidede traumekald.
Vi er uddannelsessted for både sygeplejestuderende, ambulancebehandlerelever, anæstesisygeplejekursister og lægekursister.
Du er velkommen til at besøge os og få en snak eller en følgedag og en kop kaffe, så du kan få et godt overblik i vores afsnit og arbejde.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
For yderligere oplysninger kan afdelingssygeplejerske Ann Lydia Øylaug Röijen kontaktes på tlf. 2370 9163.
Ansøgningsfrist: 12. juni 2023.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard, 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/sygeplejerske-operation-soges-til-mave-og-tarmkirurgisk-operation-syd-1-aarhu/iom9e4/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837842