Svejsekoordinator til kvalitetskontrol og procesoptimering hos Fenagy

Profilbillede
dato

Stillingen

Som svejsekoordinator vil du få en afgørende rolle i at sikre kvaliteten og effektiviteten af svejseoperationer i produktionen. Svejsekoordinatoren er ansvarlig for at overvåge svejseprocesser, koordinere med vores svejseteams, sikre overholdelse af sikkerhedsstandarder og opretholde kvalitetskontrolforanstaltninger.

Vores varmepumper og køleanlæg har en høj grad af kompleksitet og er kundetilpassede. Stillingen kræver derfor et stort overblik og evnen til at se løsninger.

Du skal naturligvis være en god teamplayer, der bidrager med godt humør og gåpåmod, men samtidig har du en naturlig respekt omkring din person. 

 

Din profil

Du er uddannet svejsekoordinator i henhold til EN ISO 14731-standarderne. Du er ansvarlig for opdatering af svejseprocesser, procedurer og udførelse af nye procedurer. Du har erfaring som svejsekoordinator fra lignende stilling.

 

Ansvarsområder

  • Udføre svejseopstarter i henhold til ISO 3834-2 krav
  • Kendskab til VT i henhold til 5817-2 krav
  • Udarbejde svejselogs
  • Vedligeholde og/eller udarbejde nye svejseprocedurer
  • Notificere ekstern NDT
  • Oprette afvigelser på fejl i produktionen
  • Besøge underleverandører med fokus på svejsekvalitet

Vi forventer, at du arbejder selvstændigt og proaktivt med dine ansvarsområder, og du skal kunne se motivationen i at være med til at bygge en virksomhed op.  

 

Om Fenagy

Fenagy A/S er en førende dansk producent af industrielle varmepumper og køleanlæg med naturlige kølemidler, primært CO2. Firmaet blev grundlagt i 2020, og siden er det gået stærkt. Vi er i dag ca. 80 medarbejdere på kontor og i produktion i Lystrup, lidt nord for Aarhus. Vores største marked er den danske fjernvarmesektor, hvor vi har stor succes med vores bæredygtige CO2-anlæg, og derudover sælger vi løsninger til industrien, hvor vores kombinerede varme- og kølesystemer kan genbruge al overskudsenergi. Vi har ambitiøse planer om også at vækste udenfor Danmark og har stigende aktivitet i England, Norden, Polen og Tyskland. Fenagy er en del af den svenske Beijer Ref koncern.

 

Hvad bliver du en del af?

Hos Fenagy vægter vi åbenhed og ærlighed højt. Vi er ambitiøse og vi udvikler os hurtigt. Det gælder blandt medarbejdere, nye produkter, overfor samarbejdspartnere og selvfølgelig overfor vores kunder, som er kernen i alt hvad vi gør. Vi har stor tillid til hinanden, og derfor vil du som en del af Fenagy opleve en høj grad af åbenhed, frihed og ansvar. I vores ESG-rapport kan du læse mere om, hvorfor Fenagy er en attraktiv arbejdsplads, og hvordan du kan være med til at gøre en konkret forskel i den grønne omstilling. Vores produkter understøtter en bæredygtig fremtid, og på det personlige plan kan vi sikre en udviklende og attraktiv karriere, hvor du arbejder med de dygtigste mennesker i branchen. Vi har gode ansættelses- og medarbejderforhold, herunder en pensionsordning og sundhedsforsikring, frugtordning og en aktiv medarbejderklub, der arrangerer 4-5 fællesaktiviteter om året.

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Torben Nissen på mobil 3014 9990 eller tni@fenagy.dk. Ansøgning og CV sendes via Fenagys karriere-portal hos HiTalento. Ansøgninger behandles løbende.

 

Lær os bedre at kende her:

Hjemmeside: www.fenagy.dk

LinkedIn: linkedin.com/company/fenagy  

Facebook: https://www.facebook.com/FENAGY-AS-110697184034631/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

TALENTO ApS, Høsterkøb Byvej, 2970 Hørsholm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125108

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet