BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at få et indgående kendskab til civilingeniøruddannelserne, hjælpe andre studerende med at forstå muligheder, regler og vigtige valg under deres uddannelse og samtidig opnå formidlingserfaring? Så er muligheden her.
Vi søger pr. 08.08.23 en ny studenterstudievejleder på civilingeniørområdet med særligt fokus på elektro- og computerteknologi. Du vil komme til at indgå i et mindre team af studenterstudievejledere fra Elektroteknologi, Biomedicinsk teknik/teknologi, Byggeri, Mekanik, Bioteknologi, Kemiteknologi og MSc i Kemi- og bioteknologi, hvor I også varetager vejledningen af hinandens uddannelser. Du vil blive en del af afdelingen Vejledning og Studieinformation på Nat-Tech, som består af 17 studenterstudievejledere og 11 akademiske medarbejdere.
Jobbet
Du skal vejlede kommende, nuværende og forhenværende studerende, herunder:
- vejlede studerende, der henvender sig personligt, via mail eller i livechatten
- planlægge og afholde kollektive informations- og vejledningsarrangementer
- deltage i diverse arrangementer som u-days, studiepraktik og workshops
Din profil
Det er et krav, at du er studerende på Aarhus Universitet. Ideelt ser er du studerende, på computerteknologi, elektroteknologi eller mekanik.
Du skal have en vis viden om din uddannelse, men det er ikke et krav, at du har den, inden du starter.
Vi forventer at du
- har lyst til at få dybere kendskab til computerteknologi og andre civilingeniøruddannelser samt studieadministrative regler og procedurer
- har lyst til at få kendskab og vejlede i de øvrige uddannelser ved Nat-Tech
- er åben, udadvendt, tillidsvækkende og er god til at skabe kontakt til studerende
- er ansvarsbevidst og god til at samarbejde
- er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt – både ved personlige samtaler og oplæg i store forsamlinger samt ved online arrangementer – der nogle gange optages
Vi kan tilbyde
- et spændende, udfordrende og givende studiejob, der vil give dig et indgående kendskab til dit studie, samt praktisk erfaring med personlige samtaler og formidling
- sidemandsoplæring ved jobstart og løbende råd og sparring hos de andre studievejledere, hos studieadministrationen og hos de uddannelsesansvarlige
- 5 dages grunduddannelse i vejledning samt diverse temadage, der løbende holder dig opkvalificeret
- et arbejde i et velfungerende team af studenterstudievejledere, hvor både faglig sparring og socialt samvær vægtes højt
Den ugentlige arbejdstid er meget varierende, med spidsbelastninger i forbindelse med events og orienteringsmøder, men vil gennemsnitligt være cirka 3 timer om ugen. Aflønning sker i overensstemmelse med gældende overenskomst mellem Finansministeriet og
Studenterundervisernes Landsforbundsamt samt Foreningen af Danske Lægestuderende.
Du vil have træffetid i den Online Studieservice-chat og bookede samtaler med studerende svarende til ca. 2-3½ time om ugen og dertil kommer diverse oplæg mv. Dit arbejdssted vil være studievejledningen på Ny Munkegade.
Yderligere information kan fås hos Emil Lauritsen, nuværende studenterstudievejleder for computerteknologi, på studievejleder.computertek.tech@au.dk eller hos studie- og trivselsvejleder Rikke Signe Tougaard pr. mail rsto@au.dk eller mobil 9352 2842.
Arbejdstid
Du ansættes med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 3 timer.
- Som studenterstudievejleder skal man deltage i et internt vejlederkursus for studenterstudievejledere på hele AU. Kurset varer 35 timer som man aflønnes for. Kurset udbydes to gange om året og man kommer på kursus hurtigst muligt efter sin ansættelsesstart.
- I forbindelse med U-days arrangement i februar måned må det forventes, at der er ekstra arbejde. Man får naturligvis løn for de ekstra timer, man arbejder.
Ansøgningsfristen er den 30.05.23. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 23. Ansøgningen skal indeholde cv, kort personlig ansøgning, studieudskrift (så vi kan se, hvor langt du er i dit studie), årskortnummer og telefonnummer. Ansøgningen skal sendes elektronisk via opslaget på http://www.au.dk/om/stillinger/teknisk-administrative-stillinger/
- Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst
- Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge
- At ansøgningen skal sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem
Formalia
Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Skatteministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=c2a67b2c-bb78-476c-8d29-027442e6c725
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834673