Studentermedhjælper til HR

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du udadvendt og serviceminded? Kan du lide at arbejde med mennesker? Og er du god til at prioritere dine opgaver og arbejde struktureret, når tempoet af og til bliver højt og opgaverne mange? Så er du måske vores nye studentermedhjælper til vores hovedkontor i Lystrup.

ORIS Tandlægerne er en arbejdsplads med store ambitioner! Vi arbejder hver dag på at skabe Danmarks bedste dentale arbejdsplads med arbejdsglæden og den faglige udvikling som det bærende element. På hovedkontoret beskæftiger vi os med økonomi, jura, marketing/kommunikation og HR/uddannelse og supporterer 16 tandlægeklinikker og mere end 250 kolleger.

Dine arbejdsopgaver
Sammen med ORIS Tandlægernes HR-chef vil du indgå i vores HR-team, der beskæftiger sig med HR-projekter og HR-støtte til vores tandlægeklinikker i hele landet, og varetager opgaver inden for rekruttering, on- og offboarding, trivsel, udvikling og uddannelse.

Du vil komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver, bl.a.:

  • Udarbejdelse af jobannoncer
  • Identificering og kvalificering af kandidater
  • Telefonscreening og pre-interviews af relevante kandidater
  • Administrativ understøttelse ifm. rekrutteringer og medarbejderændringer
  • Ajourføre HR-systemer
  • Håndtering af kursustilmeldinger
  • Facilitering af kurser, webinarer og erfa-møder
  • Intern kommunikation fra HR
  • Employer Branding
  • Udarbejdelse af PowerPoint præsentationer
  • Bidrage til strategiske oplæg
  • Researche god praksis og HR -tendenser indenfor bestemte områder
  • Bidrage med opsamling og analyse af HR data

En del af arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med vores HR-chef og andre kolleger på hovedkontoret, mens andre opgaver stiller krav til, at du kan arbejde selvstændigt. Vi sørger selvfølgelig for at hjælpe dig godt i gang med dit nye job.

Om dig
Det er vigtigt for os, at du er

  • i gang med en relevant videregående uddannelse, fx en HRM-uddannelse, og har minimum to år tilbage af dit studie
  • serviceminded, initiativrig, ansvarsfuld og imødekommende
  • opsøgende, udadvendt og god til at opbygge relationer
  • god til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt
  • omhyggelig og grundig
  • fortrolig med Office-pakken (Outlook, Word, PowerPoint og også gerne Excel)
  • god til at sætte dig ind i IT-systemer og har en god forståelse for data
  • dygtig til at prioritere dine opgaver og arbejder struktureret med sans for detaljen
  • tryg ved at have et selvstændigt ansvar for dine opgaver.

Vi tilbyder
Et spændende job i en virksomhed, hvor stemningen er uhøjtidelig og præget af en stærk entreprenørånd. Vi lægger stor vægt på at skabe resultater i fællesskab, og vi bruger videndeling, sparring og feedback som metoder til god opgaveløsning og til at udvikle os som team og hver især. Du vil ikke blot få indsigt og erfaring i HR-opgaver, men også i de øvrige opgaver og processer på hovedkontoret, fordi vi videndeler på kryds og tværs. Og du vil få et studenterjob, som også ser godt ud på CV’et.

Vi forventer, at du kan arbejde ca. 15-20 timer om ugen, evt. også på skæve tider, da kandidater bedst kan nås sidst på dagen, og da der jævnligt holdes møder og kurser efter normal arbejdstid. Vi er meget fleksible omkring arbejdstiden, så den kan planlægges i forhold til dit studie. Der vil være mulighed for både at arbejde hjemmefra og fra vores kontor i virksomhedsfællesskabet Kirstinelund i Lystrup.

Hvordan søger jeg jobbet?
Hvis du har lyst til at blive en del af vores team, hører vi gerne fra dig. Eventuelle spørgsmål kan rettes til HR-chef Rikke Dresing på telefon: 40356220 eller mail: rd@oris.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.


De bedste hilsner teamet fra
Teamet hos ORIS Tandlægerne

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ORIS Tandlægerne, Skæringvej, 8520 Lystrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966432

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet