Social- og sundhedshjælper søges til aften eller dag/aften i Lystrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:

Vi søger snarest muligt 1 superengageret og fagligt dygtig SOSU-hjælper. Vi tilbyder en spændende, fast stilling i vores tværfaglige superteam i Distrikt Nord, Pleje og Rehabilitering, Lystrup.  

Vi er optagede af at sikre et godt borgerforløb med en sammenhængende, sundhedsfremmende og rehabiliterende tilgang til borgeren. Som hjælper kan du blive kontaktperson for et antal borgere. Fokus skal være på det borgeren selv kan, vil og ønsker. Nogle gange er det nemt, andre gange kræver det motivation. Indsatsen aftales i tæt samarbejde med borger og pårørende, for at sikre den bedst mulige løsning. Vores team er tværfagligt sammensat og vi har bl.a. udførende terapeuter og sygeplejersker, som du kan have tæt samarbejde med omkring borgeren. Hvis du oplever at borgeren har funktionstab eller at der er et sygeplejefagligt obs., skal du gribe fat i dem, så I sammen kan styrke indsatsen. Der er altid en livline at trække på. Vi har stort fokus på den tværfaglige helhedspleje.

 

Vi har en høj faglighed i teamet, og arbejder hele tiden med at udvikle os og lære af vores fejl. Vi har sygeplejersker og terapeuter som støtter op omkring kompetenceudvikling i medarbejdergruppen. De tager med på følgeskab og har fokus på den faglige indsats, herunder støtte til dokumentation i journalsystemet. De har også fokus på arbejdsteknik ved eventuelle rengøringsopgaver, på din forflytningsteknik og naturligvis på de sygeplejefaglige ydelser. Der er derfor tæt sparring med dem. Teamet har en mentor, som med sine mange års erfaring, vil støtte godt op omkring dig, din intro og det relationelle samarbejde ind i teamet. Vi forventer, at du også selv bidrager aktivt til både din egen faglige udvikling, men også i teamet som helhed.

 

Vi har mange forskellige opgaver i løbet af en dag. Lige fra den nemme borger, der får lidt praktisk hjælp til rengøring eller anretning af mad til borgere med somatiske diagnoser og borgere med mere komplekse udfordringer såsom psykiske problemstillinger, borgere med hjerneskader og demens. Det gør arbejdet spændende, udfordrende og ikke mindst fagligt udviklende. Vi tager naturligvis udgangspunkt i din viden og dine kompetencer ift. hvilke borgere, du skal besøge. Hvis der er noget du ikke ved, skal vi nok lære dig det. 

 

I vores team tager vi ansvar for egen og kollegaers trivsel. Vi bidrager alle til at spille hinanden endnu bedre, ved bl.a. at arbejde med udgangspunkt i de 5 ledetråde og kærlig kommune.

 

Hvem er du?

  • Det er et krav for at komme i betragtning, at du har taget uddannelse som SOSU-hjælper.
  • Du kan arbejde selvstændigt og tænke kreativt i din måde at løse opgaver på.
  • Du har gode samarbejdsevner og er en teamplayer.
  • Du er respektfuld og anerkendende i din kommunikation.
  • Du er nærværende, loyal og husker at du altid har tavshedspligt
  • Du er fleksibel og mødestabil.
  • Du kan cykle og har evt. kørekort 
  • Du taler forståeligt dansk, kan formulere dig skriftligt og anvende IT.
  • Du forstår vigtigheden af dokumentation til øvrige kollegaer og andre samarbejdspartnere. 
  • Du har lyst til og bidrager til faglig udvikling
  • Du beder om hjælp hvis du er i tvivl eller hvis du laver fejl
  • Du kommer kun i betragtning ved at sende din ansøgning gennem link her i opslaget

 

I MSO har vi en strategisk indsats, som hedder Styrket Rehabilitering, hvor vi arbejder på at gøre borgerne selvhjulpne og holde dem sunde i længere tid. Det sker i et tværfagligt samspil, hvor vi også har fokus på styrket borger-pårørendekontakt. Vi arbejder på en mere sansestimulerende tilgang til borgerne. 

 

Derfor skal du vælge os:

Teamet er tværfagligt sammensat og vi har en sosu-vejleder, da vi også uddanner sosu-elever.

Vi har høj grad af indflydelse på at løse opgaven i samråd med borgere, pårørende og kolleger. 

Vi tør gå nye veje, og arbejder løbende med kompetenceudvikling. 

Vi er et team, der gerne vil opgaverne, hinanden og udvikling af vores faglighed. 

Vi har stor erfaring og den deler vi meget gerne med dig og vi står klar med en grundig oplæring. 

Vi er et velfungerende, stabilt team, med pyt-knap, god trivsel og masser af humor.

 

Du vil få en grundig introduktion til stillingen, hvor den første tid bliver følgeskab med kollegaer, mentor samt oplæring ved de kompetenceudviklende medarbejdere. Der vil desuden være e-læring og kurser, som er obligatoriske for dig at deltage i.

 

Mon det er dig vi leder efter?

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt 01.06.24, men meget gerne tidligere, da vi har travlt.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: 

Mette Rubak, 41872183 / meslr@aarhus.dk (Viceleder og Kompetenceudviklende sygeplejerske)

 

Ansøgning:

Klik på linket ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

 

Ansøgningsfristen er d. 07.04.24

Jobsamtaler forventes afholdt d. 15.04.24

 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.



  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Lystrup Centervej 78, 8520 Lystrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016164

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet