BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger 2 engagerede social-og sundhedsassistenter med lyst og interesse i at blive efteruddannet som mammografiscreeningsassistenter. Uddannelsesforløbet foregår gennem ansættelse i en uddannelsesstilling ved AUH Røntgen og skanning afsnit 7 og er udelukkende målrettet mammografiscreening. Vi søger interesserede, der kan starte den 1. august 2023.
Uddannelsesforløb
Uddannelsesforløbet strækker sig over 20 uger, der er fordelt mellem teori og praksis. Den teoretiske del foregår på Professionshøjskolen Absalon i Næstved /Campus Næstved. Du modtager løn under uddannelsesdelen, og din transport og overnatning i Næstved dækkes. Der er ikke forplejning inkluderet.
Det teoretiske forløb har mindst 300 lektioner inkl. en afsluttende prøve. Der undervises bl.a i fysiologi, sygdomslære, grundlæggende viden om røntgenfysik, strålebeskyttelse og billeddannelse, psykologi, kommunikation, etik og sundhedslovgivning. Læs mere om en teoretiske del her.
Den praktiske oplæring foregår i mammografiscreeningerne i både Aarhus og Horsens og efter endt oplæring er tjenesten delt mellem enhederne i Aarhus og Horsens. Vi kan ikke på forhånd angive den nøjagtige fordeling mellem arbejdsstederne, men typisk vil man have hovedvægt af sin arbejdstid på én af de to matrikler.
Om brystkræftscreeningsopgaven
Brystkræftscreening er et tilbud til kvinder mellem 50 og 69 år og er en vigtig brik i tidlig diagnosticering og dermed bedre behandling af brystkræft.
Som screenings-assistent får du til opgave at sikre den praktiske gennemførelse af brystkræftscreenings undersøgelser, der er en røntgenundersøgelse. Det indebærer blandt andet hensigtsmæssig og korrekt positionering af kvinden, vurdering af billedkvaliteten evnen til at sikre optimal strålebeskyttelse. Samtidig med, at man giver den rette information, omsorg og kommunikation i det korte møde med kvinden. Der er i Region Midtjylland afsat 5 min pr/undersøgelse og der er i gennemsnit booket ca. 72 undersøgelser pr/dag.
Arbejdstiderne er som udgangspunkt alle hverdage. Der kan i perioder forekomme aften- og weekendtjeneste.
Vi søger interesserede, der
Har mindst 2 års relevant erhvervserfaring relateret til klienter/patienter inden for sundhedsområdet fx. social- og sundhedsassistenter
eller
har gennemført en mellemlang videregående sundhedsuddannelse
om dig
- du er ansvarsfuld, kvalitetsbevidst, positiv og fleksibel
- du kan skabe en god kontakt med kvinderne i screeningen på kort tid, da undersøgelsen er kortvarig. Det er vigtigt at du kan aflæse kvinden og yde den omsorg der er brug for i situationen.
- Kan finde motivation og engagement til rutine og vanepræget arbejde
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Kan bidrage til det gode samarbejde, være hjælpsom og tage initiativer
- Kan arbejde i et lille team, som er en del af noget større
- Er vant til at arbejde med en PC og ikke er teknikforskrækket, da en del af det daglige arbejde vil være teknisk præget.
Om os
Mammografiscreeningsenhederne i Aarhus og i Horsens hører under Røntgen og Skanning, Afsnit 7, Aarhus Universitetshospital. I hele afsnit 7 er der ansat 65 radiografer, røntgensygeplejersker og mammografiscreeningsassistenter samt 30 speciallæger i radiologi.
Afsnit 7 varetager overordnet set undersøgelser og behandling af både indlagte og ambulante patienter fra Blodsygdomme, Mave- og Tarmkirurgi, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Led- og Bindevævssygdomme samt Kræftafdelingen. Derudover er Afsnit 7 ansvarlig for den kliniske mammografi samt mammografiscreeningsenhederne i tæt samarbejde med Brystklinikken og Afdelingen for folkeundersøgelser.
Som ansat i Afsnit 7 bliver du en del af en personalegruppe med kollegaer i alle aldre og med forskellige erfaringsniveauer, og den dynamik er afgørende for det gode arbejdsmiljø vi har i dagligdagen.
Afsnit 7 råder over…
- 4 CT-skannere
- 4 ultralydsrum
- 2 interventionsstuer
- 1 gennemlysningsrum
- 1 konventionelt knoglerum
- 2 MR-skannere
- 3 kliniske mammografirum og 1 stereotaksirum (på AUH)
- 2 screeningsenheder, én i Aarhus C (Scandinavian Center Aarhus) og én i Horsens (Tobaksgården).
Røntgen og Skanning er en fælles radiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, delt i 4 afsnit med hver sin afsnitsledelse, der refererer til én afdelingsledelse. Afsnitsledelsen i Afsnit 7 består af en overradiograf og 2 ledende overlæger. Ledergruppen er yderlig sammensat af to ledende lægesekretærer.
Vi er i dag ca. 380 ansatte i hele Røntgen og Skanning, AUH.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om os og stillingen, eller komme forbi til en kop kaffe og screeningsafsnittet i Horsens og/eller i Aarhus, så ring gerne til overradiograf Christine Houman Nyrup på tlf. 21429315 eller send en mail til chrinyru@rm.dk for en aftale herom.
Derudover kan du med fordel kontakte Specialeansvarlig radiograf Tine Bisgaard på tinebisg@rm.dk eller udviklingsradiograf Mette G. Rasmussen på mettrasm@rm.dk.
Send din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring til os inden ansøgningsfristens udløb 7. juni 2023.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 24.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/social-og-sundhedsassistenter-soges-til-mammografiscreening-i-aarhus-og-i-horsen/8sazsf/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835476