BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to serviceassistenter til faste stillinger på 37 timer/uge med primære opgaver inden for varehåndtering til 2 produktionsafdelinger.
Du bliver en del af et lille team bestående af to serviceassistenter, som organisatorisk knyttes til Antibiotika-produktionen i Skejby. I afdelingen er der derudover laboranter, farmakonomer og ACére. Vores hovedopgave er at fremstille antibiotika og penicillin til intravenøs brug til hospitalerne i Region Midtjylland og til patienter i eget hjem. Vi er afhængige af, at alle medarbejdere kan samarbejde på tværs af faggrænser.
Dine primære opgaver:
• Opfyldning af varer og lægemidler i vores cytostatika-, antibiotika- og penicillinproduktion.
• Bestilling og modtagelse af varer
• Tjekke udløb af varer
• Postomdeling
• Udtage referenceprøver af primæremballage
• Lettere rengøring, bl.a. rengøring af kaffemaskiner og køleskabe samt tømning af opvaskemaskiner
Det er en forudsætning at du:
• Læser, skriver og kommunikerer flydende på dansk
• Tager initiativ og er fleksibel, da prioritering af opgaver kan ændres hen over arbejdsdagen
• Har en god fysik, da en stor del af opgaverne foregår stående og gående
Vi forventer at du:
• Er omhyggelig, ansvars- og samvittighedsfuld
• Er fleksibel og omstillingsparat
• Har ordenssans og fokus på detaljen
• Er serviceminded, imødekommende og har et godt humør
• Vil bidrage til at få hverdagen til at fungere på en optimal måde, og har lyst til at samarbejde på tværs af faggrupper
Vi tilbyder dig
En spændende arbejdsplads med gode og hjælpsomme kolleger, grundig oplæring samt uddannelse og træning i opgaverne.
Vi har en uformel omgangstone og gode muligheder for sparring og erfaringsudveksling. Vi sætter det kollegiale sammenhold højt, hvilket medvirker til et godt arbejdsmiljø.
Hvis du har de rette kvalifikationer, vil du på sigt blive oplært i vores Antibiotika-produktion, hvorfor det er vigtigt, at du er i stand til at klæde om til steril tøj, og kan følge fastlagte instruktioner. Vi har et IT-baseret produktionssystem, hvorfor vi forventer, at du er fortrolig med IT-systemer.
I løbet af foråret 2024 flytter vi til nye lokaler i Skejby, hvor vi udvider antallet af serviceassistenter og opgaver.
Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden ligger mellem kl. 06:30 og 14:30 på hverdage. Vi påtænker, at udvide vores åbningstid løbende frem til kl. 17:00, da der er stigende efterspørgsel på vores produkter, hvorfor du skal være indstillet på dette.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og Aftale om NyLøn.
Ansøgningsfrist
Kort ansøgning med CV sendes senest den 13.08.2023. Vi holder ansættelsessamtaler den 29.08.2023. Tiltrædelse snarest mulig.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til funktionsleder Nanna Ravnsborg på tlf. 4019 7537 eller koordinator Camilla Møller på tlf. 2157 2317
Din arbejdsplads vil være på Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/serviceassistenter-til-antibiotika-produktionen-i-skejby/a8i0ay/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875293