BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du flair for salg og kundeservice? Trives du i at arbejder med salgssupport og have direkte kontakt til både kunder og leverandører? Og har du mod på at blive lead på vores salgs- og kundesupport? Så har vi den perfekte stilling til dig!
Hos Busbooking søger vi lige nu en engageret kollega, der med sin store interesse for salg og kundeservice bidrager til og tage ansvaret for, at Busbooking leverer landets bedste løsning indenfor bustransport til private og erhverv.
Du skal hjælpe os med at skabe Danmarks bedste portal til leje af bustransport
Som lead på salgssupporter i Busbooking bliver du en del af virksomhedens kerneforretning med direkte dialog med både kunder og leverandører. Og sammen med det øvrige team skal du hjælpe med at skabe gode kundeoplevelser og resultater for landets mange busselskaber.
Din primære rolle vil bestå i at håndtere forespørgsler iht. busleje og guide kunder på telefonen, hvis de har behov for hjælp. Du har ansvaret for dine egne kunder og skal selv sørge for, at tingene lykkedes ud fra kundens behov, og så det passer ind i busselskabernes øvrige køreplan – så vi sammen kan bidrage til at skabe mere transparens i busbranchen og gøre det nemt for kunderne at leje busser i hele landet.
Du kan se frem til en afvekslende hverdag, hvor du også tager dig af følgende opgaver:
- Telefonpasning, hvor du guider kunder igennem vores ydelser og platform
- Håndtering af bookinger foretaget direkte via vores platform eller via mail
- Optimering af salgsprocesser med det øvrige team
- Projektsalg ved større kundeemner med faste behov.
Vi leder efter en dedikeret kollega, der gør en forskel for vores kunder. For at få succes i stillingen er det derfor vigtigt, at du er god til at motivere dine omgivelser, så opgaverne bliver løst på den bedst mulige måde – og så virksomheden fremstår professionel og kompetent.
Vi har tonsvis af ambitioner, gåpåmod og arbejdsomhed – vil du være med?
Når du arbejder hos Busbooking, bliver du en del af et ambitiøst team, der ønsker at gøre en forskel i en relativ konservativ branche. Vi har udviklet et system, der skal gøre det nemt for kunderne at booke en bus til alt fra skiferie til polterabend og firmaarrangementer. Og samtidig skal vi være en uafhængig platform, der også hjælper busselskaberne med ind i en digital tidsalder.
I dag udgør vores team 5 profiler af forskellig karakter, hvoraf 2 sidder i vores salgsteam.
Og vores værdier går ud på;
- At øge fokus på synliggørelse og eksponering af lokale busselskaber
- At bygge bro mellem kunder og leverandører. Og arbejde med fuldstændig transparens i hele værdkæden.
- Og at give større indsigt i bæredygtige løsninger samt reducere tomkørsel.
Busbooking er i rivende vækst og har mere end fordoblet sin omsætning årligt siden 2020. Og du kan blive en del af vores vækstrejse og være med til at sætte dit præg på forretningen med frihed under ansvar, fleksible arbejdsforhold og socialt kollegaskab.
Vi har brug for dig, hvis du:
- har erfaring med salgssupport eller som eksempelvis disponent
- er serviceminded i dit arbejde og elsker at arbejde med kunder og leverandører
- er kyndig i digitale bookingsystemer
- kan holde hovedet koldt i pressede situationer og arbejde med flere bolde i luften på én gang
- er udadvendt, selvkørende og trives med en alsidig og energisk hverdag.
Lyder stillingen som noget for dig?
Hvis du drømmer om at blive salgssupporter hos Busbooking, skal du sende dit CV og ansøgning til info@busbooking.dk hurtigst muligt. Vedhæft din ansøgning og dit CV som PDF, og skriv ”salgssupporter” i emnefeltet. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Søgaard Nielsen, på ksn@busbooking.dk eller 51 44 40 06. Vi rekrutterer løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Ønsket opstart tidligst 1. august 2023
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Busbooking ApS, Myrtueparken, 6710 Esbjerg V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: ksn@busbooking.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836662