Projektsygeplejerske til Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være projektsygeplejerske i Hjertesygdomme og arbejde med kliniske studier? 

Hjertesygdomme Klinisk Forskning på Aarhus Universitetshospital søger en projektsygeplejerske i en to-årig stilling, hvor der er mulighed for forlængelse. Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. oktober 2023 eller efter aftale. 

Som del af en større Klinisk Forskningsenhed på Hjertesygdomme er vi på nuværende tidspunkt, et team med tre projektsygeplejersker og 1 projektassistent samt 6 overlæger, som hovedsageligt udfører kliniske projekter i samarbejde med medicinalindustrien. Patienter i Hjertesygdomme, såvel indlagte som ambulante, tilbydes deltagelse i projekter, hvor de følges med kliniske kontroller i vores projekt-ambulatorium. Disse kontroller varetages primært af projektsygeplejersker. Derudover leder vi et stort nationalt projekt DANHEART i samarbejde med Hjerteforeningen. 

Vi arbejder i henhold til Good Clinical Practice (GCP), og vores enhed er kendt for at gennemføre kliniske projekter med høj patientrekruttering og kvalitet. Vores enhed har af flere omgange haft audit med fine resultater. 

Vi er en forskningsenhed i vækst. Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads i et velfungerende tværfagligt team med et godt arbejdsmiljø, hvor du vil få gode muligheder for faglige udfordringer og udvikling. Har du ikke tidligere erfaring med forskningsprojekter, vil du blive oplært i dette. 

Dine opgaver vil være

  • Opstart, vedligeholdelse og afslutning af nye og igangværende medicinal-firma studier
  • Screening af potentielle deltagere, rekruttering til projekterne samt koordinering af forløb 
  • Indsamling og rapportering af data i diverse elektroniske systemer og rapportering af hændelser 
  • Varetagelse af deltagernes sikkerhed og lyst til at gennemføre projekterne
  • Håndtering af forsøgsmedicin og blodprøver 
  • Medansvarlig for at enhedens projektrelaterede kliniske undersøgelser gennemføres efter gældende etiske og kvalitetsmæssige retningslinjer 

Vi søger en sygeplejerske med følgende kompetencer

  • Gode engelsk kundskaber (skriftligt og mundtligt) 
  • Erfaring som kardiologisk sygeplejerske er en fordel, men ikke et absolut krav 
  • Tidligere erfaring som projektsygeplejerske er en fordel, men ikke et absolut krav 
  • Erfaring og kendskab til GCP (Good-Clinical-Practice) er en fordel 
  • IT-kundskaber på brugerniveau 
  • Besidder godt overblik, er fleksibel, kan arbejde struktureret og kan følge opgaver til dørs 

Der er tilknyttet en weekendvagtfunktion til stillingen på at arbejde hver 4. weekend (3 dage) i et sengeafsnit på Hjertesygdomme. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Er du interesseret i stillingen, hører vi gerne fra dig. Du kan evt. kontakte projektsygeplejerske Kristine Serup-Hansen på 2137 9697 eller projektsygeplejerske Marianne Leth på 2142 3610 for at få nærmere oplysninger om stillingen og/eller aftale et besøg på vores forskningsenhed.

Ansøgningsfrist er d. 20. august 2023.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 23. august 2023. 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/projektsygeplejerske-til-hjertesygdomme-aarhus-universitetshospital/65r1wg/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875335

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet