Professionsbachelor eller kandidat inden for byggeri til Bygningssekretariatet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Har du mod på at være en drivende kraft bag den digitale drift i Dalux og den videre udvikling af bygningsdata på Aarhus Universitet (AU)? Og har du lyst til at være en del af et lille men tæt team omkring AU’s FM-system? De senere år har vi lagt sporene ud til brugen af bygningsdata i organisationen, men vi er ikke i mål. Derfor har vi brug for dig til både at supportere IKT-arbejdet og løfte den digitale drift på universitetet, så vi får sikret det digitale bindeled mellem byggeprojekter og de efterfølgende driftsaktiviteter med løbende vedligehold og services. Et væsentligt fokuspunkt for os i den nære fremtid er at standardisere IKT og driftsdata i hele organisationen med hensyn til både driftens databehov og registrering af de tekniske bygningsdele.

I Bygningssekretariatet arbejder vi tæt sammen med Campus Plan & Projekt og sammen udgør vi vicedirektørområdet AU Bygninger. Vi understøtter i det daglige hele universitetet ved at løse opgaver, der berører alt fra udførelse af daglig drift og mindre renoveringsopgaver til opførelse af større nybyggerier og strategisk planlægning af universitetets fremtidige bygningsmasse. Universitetets bygningsmasse, der er på knap 700.000 kvm. og geografisk placeret over hele landet, er i disse år ved at gennemgå en større forandring bl.a. pga. udviklingen af Universitetsbyen i de tidligere hospitalsbygninger på Nørrebrogade i Aarhus.

I Bygningssekretariatet vil du blive en del af det team, der arbejder med bygnings- og arealdokumentation samt IKT. Teamet består af 3 fastansatte medarbejdere og 2 studentermedhjælpere. Vi understøtter og medvirker til digitalisering til gavn for fakulteternes Bygningsservice-afdelinger og forvaltningen af vores arealer. På den måde er vi med til at skabe det bedste udgangspunkt for en professionel og effektiv organisering af arbejdet omkring de bygninger, der huser universitetets aktiviteter.


Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver bliver sammen med teamet at


  • Supportere Dalux FM, asset management, Helpdesk og Drift og vedligehold
  • Foretage datavalidering i Dalux FM
  • Udarbejde procesdokumenter til anvendelsen af Dalux FM i bygningsdriften
  • Udarbejde IKTstyringsdokumenter
  • Supportere digitale afleveringer – herunder sikring af, at styringsdokumenterne er overholdt
  • Kvalitetssike dokumentationsmateriale og databehandling
  • Fortsætte udviklingen af IKTarbejdet på Aarhus Universitet – procedurer og organisering
  • Håndtere diverse adhoc opgaver
Du skal kunne arbejde selvstændigt men samtidig have blik for sammenhænge og afhængigheder til teamets arbejde omkring bygningsdokumentationen generelt.


Som person er du


  • Serviceminded, udadvendt og fleksibel
  • I stand til at planlægge, koordinere og kommunikere tværfagligt
  • Imødekommende og bidrager til et godt arbejdsklima
  • Struktureret og i besiddelse af en god ordenssans
  • Motiveret af at have en afvekslende hverdag, som kræver prioritering og overblik
Og så sætter du en ære i at tage ansvar og ejerskab for dine opgaver.


Vi forventer


Du har en bachelor (fx bygningskonstruktør) eller kandidatuddannelse inden for byggeri. Erfaring fra lignende stillinger er ikke et krav, men erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med den digitale sammenhæng mellem byggeprojekter og den efterfølgende drift og servicering af ejendommene, vil være meget relevant. Du skal have en skarp sans for IT-værktøjer generelt og særligt for Excel. Er du nyuddannet og har de relevante kompetencer vil du også kunne komme i betragtning. Du skal have en interesse for databehandling, særligt inden for digitalisering og data-analyse samt have et kendskab til IKT-specifikationer - aftaler og ydelsesbeskrivelser. Du skal gerne have erfaring med BIM og Revit. Det er ikke et krav, at du har erfaringer med AutoCad, men du skal være villig til at lære at begå dig i programmet. Det tæller også som et plus, hvis du arbejder eller har arbejdet med FM systemer.


Vi tilbyder


Du kommer til at indgå i et uformelt og åbent miljø med kompetente, hyggelige og humoristiske kolleger i Bygninger, hvor vi lægger vægt på trivsel, udvikling, uddelegering, tillid og åbenhed. Du vil indgå i et team, som sætter god service i centrum. Du vil få en stor berøringsflade og dagligt være i tæt dialog og samarbejde med kollegerne i AU Bygninger, Bygningsservice på fakulteterne og eksterne rådgivere.
Der vil selvfølgelig være rutinemæssige opgaver, men også spændende og udfordrende opgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation. Der vil være mulighed for forhandling af individuelle tillæg.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34/35
 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=444d0fa2-f99e-473a-a4df-2822818a012c

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875846

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet