BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være en del af udviklingen af den regionale ambulancetjeneste i Region Midtjylland, og vil du gerne indgå i et stærkt fællesskab? Så er det måske dig, vi har brug for i Horsensområdet, hvor vi lige nu søger nye medarbejdere til ambulancerne.
Vi omlægger driften i Horsens, og derfor søger vi nu medarbejdere til ambulancerne til ansættelse på flere lokationer. Vi har mulighed for at ansætte assistenter, behandlere og paramedicinere, og vi kan tilbyde ansættelse til makkerpar på døgn og effektive vagter.
Du kan byde ind på ledige vagter på vores døgnvagtsbaser i Hedensted (makkerpar), Hornsyld, Brædstrup og Horsens. Derudover er der mulighed for forskellige effektive vagter i Horsens, herunder en ny alternativ DN-vagt og dagvagt (man-søn).
En del af et hold
I Præhospitalet lægger vi vægt på høj faglighed og engagement i hverdagen. Vi har fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne, og arbejdet med vores elever er en vigtig del af vores hverdag. Vi har skabt et læringsmiljø med højt til loftet for alle medarbejdere, hvor det er naturligt at hjælpe hinanden, så vi sammen bliver endnu bedre til at yde den bedste service til dem, der har brug for vores hjælp. Vi søger derfor kolleger, som tager ansvar for opgaverne og både for egen, men også kollegaernes, faglighed og udvikling.
Derudover prioriterer vi samarbejde, trivsel og rummelighed på tværs af Præhospitalet. Vi har kort vej fra medarbejderne til ledelsen, og i samarbejdet er der fokus på medindflydelse og arbejdsmiljø. Vi søger derfor kolleger, der ønsker at blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab, og som bidrager konstruktivt og løsningsorienteret til en attraktiv og rummelig arbejdsplads.
Din profil
Du kommer til at indgå i en ny driftsorganisation, hvor opgaverne er under fortsat udvikling, og derfor er det vigtigt, at du kan bidrage til en konstruktiv og løsningsorienteret samarbejdskultur – på tværs af faggrupper og organisatoriske tilhørsforhold. Vi vil lægge vægt på dine evner til at samarbejde og til at bidrage til et stærkt kollegialt fællesskab på akutlægebilerne, ambulancerne og i Præhospitalet som helhed. Derudover skal du naturligvis ønske at blive en aktiv del af et godt kollegaskab, hvor vi passer på hinanden og hjælper, når der er behov og mulighed.
Dit engagement skal være med til at præge vores hverdag på basen og Præhospitalet i en positiv retning, hvor værdier som anerkendelse, humor, ærlighed og ansvarlighed vægtes højt.
Du skal have kørekort kategori B og C.
Din nye arbejdsplads
Præhospitalet har ansvaret for det præhospitale område i Region Midtjylland, og vores hovedopgave og vision er ”at sikre rette hjælp i rette tid til alle patienter”. Præhospitalet har som de øvrige hospitaler i regionen både drifts-, behandlings-, uddannelses-, kvalitetssikrings- og forskningsmæssige opgaver. I Præhospitalet møder du kollegaer med mange forskellige fagligheder, men fælles for alle er, at vi stræber efter at gøre det bedste for patienterne.
Du bliver ansat i Præhospitalets afdeling for ambulancer og akutlægebiler. Afdelingen ledes af en afdelingsledelse, som består af en ambulancechef og en cheflæge, samt en driftsledelse bestående af syv driftsledere. Driftsledelsen varetager personaleledelsen af ambulancepersonalet. I Horsens kommer du til at referere til driftsleder Sammy Kristensen.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten med FOA.
Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Sammy Kristensen på telefon 2131 1292.
Yderligere oplysninger om Præhospitalet kan du finde på www.ph.rm.dk
Sådan søger du
Du søger nemt en stilling via linket "send ansøgning" nederst på siden. Her vil du blive bedt om at udfylde nogle oplysninger om dig selv (navn, adresse mv.) samt vedhæfte en motiveret ansøgning.
Ansøgningsfristen er 7. juni 2023.
Tiltrædelse
Ansættelse aftales nærmere, da vi rekrutterer i forbindelse med den kommende omlægning i Horsens, der træder i kraft 1. oktober 2023.
Der vil være mulighed for hurtig opstart efter nærmere aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Olof Palmes Allé 32, 1., 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/praehospitalet-soger-ambulancepersonale-til-flere-baser-i-horsens-omradet/2k8cch/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834823