Ravnbakkeskolen søger pædagogisk leder til indskolingen.
Kan du vise vejen og brænder du for undervisning og fritid? Har du visioner for pædagogisk udvikling og motiveres du samtidig af muligheden for at udøve ledelse tæt på kerneopgaven? Har du lyst til at være med til at udvikle en ny skolekultur, på vores nye skole, så skal du skynde dig at kontakte os.
Om os
Ravnbakkeskolen er åbnet her 1. august og er en nybygget og moderne skole. Vi har attraktive læringsmiljøer ude og inde som understøtter vores fire fokusområder: udeskole, bevægelse, sundhed og arbejdet med projektbaseret læring. Skolen er allerede nu kendetegnet ved stor forældreopbakning. Aktuelt er skolens elevtal på 430 og vil vokse i de kommende år. Ravnbakkeskolen har specialklasser på 0/1 årgang og dækker hele skoleforløbet fra 0. til 9. årgang.
Om jobbet
Ledelse på Ravnbakkeskolen er en teamopgave. Der er højt til loftet og meninger brydes i en forståelse af at skabe udvikling og læring for alle og den bedst mulige skole og arbejdsplads.
Vi er aktuelt organiseret således:
- en leder med ansvar for SFO og 0. til 1. årgang
- en leder til 2. til 5. årgang og vores vejlederkorps
- en leder af specialklasserne og 6. til 9. årgang
- skoleleder med det overordnede ansvar
Ledelsesteamet på Ravnbakkeskolen har et stærkt fællesskab, som skal vedligeholdes og udbygges i de kommende år. Aktuelt er ledelsesteamet optaget af at opstarten og hverdagen på den nye skole. Ravnbakkeskolen skal være et attraktivt tilbud for alle områdets børn gennem hele skolelivet, og samtidig være en attraktiv arbejdsplads.
Den primære opgave, som pædagogisk leder, er den daglige ledelse af skolens medarbejdere. I samarbejde med dine lederkolleger får du ansvar for, at skolen udvikler sig fagligt, didaktisk og pædagogisk. Som pædagogisk leder understøtter du den enkelte medarbejder i kerneopgaven og er bevidst om, at skabe gode professionelle og lærende fællesskaber. Foran os ligger opgaven med at videreudvikle en hverdag med vægt på bl.a. udeskole, bevægelse, sundhed og projektbaseret læring.
Du har en relevant uddannelse og mindst to års erfaring med ledelse af en folkeskole med undervisning og fritid. Du har erfaring med udviklingen af kerneopgaverne i folkeskolen og lyst til at samarbejde om ledelsesopgaven. Det forventes, at du har tagen en diplomuddannelse i ledelse eller lignende.
Vi vil gerne læse et spændende CV og vil derudover bede dig besvare nedenstående spørgsmål i din ansøgning.
- Hvordan vil medarbejderne på Ravnbakkeskolen/Ravnbakkeskolen opleve din ledelsesstil?
- Hvordan vil du bringe din faglighed i spil for at skabe trivsel, læring og udvikling på skolen?
- Hvilke kompetencer byder du ind med til ledelsesteamet?
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Årslønnen er ca. 575.000 kr. ekskl. pension. Herudover er der i henhold til lokallønsaftalen kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser. Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale.
Der indhentes børneattest samt straffeattest.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 8. september 2026. Den 10. september udvælger vi de kandidater, som vi inviterer til samtale. Første samtalerunde afholdes d. 14. september fra kl. 15. Anden samtalerunde afholdes den 21. september fra kl. 16.00
Klik på "Ansøg" nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Hvis du vil vide mere
.. er du velkommen til at kontakte skoleleder Jens Mathiasen på tlf. 2138 6461.
Læs mere om os: Ravnbakkeskolen Skole
Om skole og fritid:Skole, SFO og klub (aarhus.dk)
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge (aarhus.dk)
Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)
Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
Om Børne- og ungepolitik: Børne- og ungepolitik
I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum.
Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læ-ringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet. I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejder- og ledelsesniveauer. Vi tror på, at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
ELEV SKOLE, Høvej, 8520 Lystrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5a449014-39d7-4ed7-bc7e-7217c28421e2