Pædagoger søges til SORAS Ny Fleksibel Bostøtte

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

SORAS søger 4 socialpædagoger til fleksibel bostøtte i 37 timers faste stillinger pr. 1. oktober 2023 

Har du lyst til at arbejde med borgere med autisme og ofte også psykiatrisk komorditet i SORAS’ nystartede indsats Fleksibel Bostøtte, hvor de unge i en periode modtager mere intensiv og fleksibel støtte i hjemmet? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

SORAS Bostøtte- og Samværstilbud giver bostøtte efter Servicelovens §85 til borgere over 18 med en ASF-diagnose. Omdrejningspunktet for indsatsen er at støtte den enkelte borger i forhold til at kunne mestre hverdagslivet i egen bolig. Det kan være med ADL-opgaver, samtaler, kontakt til myndigheder etc. Derudover har vi et Samværstilbud, hvor borgerne både kan indgå i og træne det sociale fællesskab.

SORAS er i rivende udvikling. 

Vi har et stigende antal indskrevne borgere, hvilket kalder både på flere medarbejdere, på nye løsninger og nye kompetencer. En af de nye løsningerne er Fleksibel Bostøtte; enten som et alternativ til en placering i midlertidigt botilbud (§107) eller som en overgangsløsning, når unge skal flyttes fra midlertidige botilbud til egen bolig. 

 

Målgruppen for fleksibel bostøtte er unge mellem 18-30 år med en autismespektrumforstyrrelse og evt. psykiatrisk komorbiditet, hvor det vurderes, at den unge med en fleksibel og intensiv støtte kan bo i eget hjem. Den fleksible bostøtte tilrettelægges i forhold til den enkelte unges behov og kan bestå af såvel besøg hos den unge, virtuelle/digitale værktøjer, sms/opkald og følgeskab til andre aktiviteter. 

Om jobbet

Den fleksible bostøtte ydes i tidsrummet 7-20 i hverdagen og 10-19 i weekenderne. Den tilrettelægges, så der tages hensyn til den unges behov herunder andre aktiviteter, uddannelse og job.  Støtten kan både være træning af færdigheder og energiforvaltning, hjælp til selvhjælp, støtte i forhold til mestring af eget liv, motivationsarbejde mm. Målet er, at den unge på et tidspunkt kan overgå til almindelig bostøtte, og der vil være et tæt samarbejde med det øvrige SORAS om indsatser og overgange.

Du vil være med til at etablere teamet og tilgangen i den fleksible indsats og vil have samarbejdsflader i resten af MSB og psykiatrien for at kunne skabe helhedsorienterede indsatser.

Vi søger derfor uddannede og erfarne socialpædagoger, der

  • Har viden om og erfaring med målgruppen, gerne både autismespektrumforstyrrelser og psykiatrisk komorbiditet
  • Har høje faglige ambitioner; dels ift. mødet med borgeren, dels ift. at arbejde med dokumentation og handleplaner
  • Trives i at arbejde selvstændigt og fleksibelt, og samtidig har blik for helheden
  • Har forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation med både juridiske og organisatoriske rammer.
  • Har tålmodighed, modenhed og ro – motivationsarbejde tager tid
  • Kan jonglere med logistik og en omskiftelig kalender 
  • Kan arbejde værdsættende og anerkendende
  • Meget gerne må have kørekort og bil

 

Derfor skal du vælge os

Du skal vælge os, hvis du vil være en del af en arbejdsplads med stor faglig stolthed og nysgerrighed samt viden indenfor autismeområdet. Derudover får du:

  • Masser af faglige udfordringer og mulighed for at sætte præg på udviklingen af fleksibel bostøtte
  • Skønne kolleger med stor selvstændighed
  • Stor mulighed for at præge egen arbejdsdag

Du vil blive en del af et selvstyrende team, hvor man bistår hinanden i forhold til at løse opgaverne. Støtten tilrettelægges i samarbejde med myndigheds-niveauet og gives altid i samarbejde med den enkelte borger. Du skal være indstillet på at have sene eftermiddage/aftner og weekend vagter. 

Vores tilgang er systemisk og anerkendende og tager afsæt i Borgernes MSB. Samtidig har vi stort fokus på at skærpe vores mål- og mestringsfokuserede tilgang. Vi arbejder kontinuerligt for at skabe en god arbejdsplads og er kendt for dels en høj faglighed, dels et godt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med SL og aftale om NY-løn. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere 

 For yderligere  information kan afdelingsleder Lotte Engelbrecht Larsen træffes på hverdage fra d. 31. juli 2023 på telefor 4185 4974.

Ansøgning 

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest mandag d. 14. august. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt mandag d. 28. august 2023. 
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

14-08-2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Nørre Boulevard 1, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/paedagoger-soges-til-soras-ny-fleksibel-bostotte/580f7g/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864688

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet