BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som overlæge med funktion i interventionen i Afsnit 7, Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital (AUH) er ledig til besættelse pr. 1. august 2023 eller efter aftale.
Overlægen skal indgå i afsnittets interventionsgruppe, der for nuværende består af 1 overlæge og 3 afdelingslæger, heraf én i fellowship. Interventionsgruppen har et tæt samarbejde med især MaveTarmKirugi (MTK) og Lever-Mave-Tarmsygdomme (LMT) på AUH. I Afsnit 7 er interventionsgruppen en del af afsnittets gastroradiologiske gruppe.
Det forventes, at ansøgeren har solid interventionsradiologisk kompetence inden for de forskellige procedurer, som Røntgen og Skanning og teamet tilbyder, herunder ablationer og angiografiske procedurer. I dagligdagen forventes specielt fokus på intervention, men deltagelse i lever-MDT og konferenceafholdelse er også en del af kerneopgaven i teamet.
Afsnit 7 varetager en del af hoveduddannelsen i Region Midt og har derfor en stor undervisningsforpligtigelse. Stillingen indebærer derfor også supervision og uddannelse af introduktions- og hoveduddannelseslæger.
Der er mulighed for hjemmearbejdsstation.
Ansøgeren skal arbejde sammen med afsnittets øvrige 16 overlæger – heraf 1, som udelukkende har opgaver i interventionen, 11 afdelingslæger og skiftende antal læger i videreuddannelse. Gruppen har et bredt engagement i faglig udvikling og undervisning inden for subspecialet.
Der er aktuelt ingen formel vagtfunktion i interventionen, men der arbejdes på at etablere en emboliseringsvagt, hvorfor overlægen skal forvente at indgå i denne.
Du kan tilgå stillings- og funktionsbeskrivelsen her.
Om Røntgen og Skanning
Røntgen og Skanning er samlet på Universitetshospitalet i Skejby og er en af landets største radiologiske afdelinger. Røntgen og Skanning er opdelt i afsnit, men er i praksis en samlet enhed. Det betyder, at du som overlæge skal indgå i et større fagligt fællesskab og via dette understøtte patientforløb, afdelingens drift og kolleger i andre afsnit. Det giver også mulighed for at opnå nye kvalifikationer efter interesse og aftale.
Vi er nu ca. 380 ansatte, heraf ca. 80 speciallæger, fordelt på 4 afsnit. På afdelingen findes alle radiologiske modaliteter. Vi udfører ca. 200.000 undersøgelser årligt (505.000 procedurer), heraf mange højt specialiserede inkl. MDT-konferencer og second opinion af undersøgelser fra andre hospitaler – regionale og uden-regionale. Afdelingen er universitetsafdeling for Region Midtjylland og dækker alle højt specialiserede funktioner i Sundhedsstyrelsens Specialeplan. Vi er i tæt samarbejde med de fleste afdelinger på Aarhus Universitetshospital samt de øvrige radiologiske afdelinger i regionen. Herudover har afdelingen formaliseret samarbejde med Aarhus Universitet omkring forskning, uddannelse og undervisning samt klinisk med Institut for Retsmedicin.
Afdelingen har et stærkt forskningsmiljø med klinisk professorat og en stor forskningsenhed, der er delt i 2 afsnit. Forskning på Røntgen og Skanning - AUH til fagpersoner
Røntgen og Skanning har et stort ansvar inden for uddannelsen af radiologiske speciallæger i Region Midtjylland og har både introduktions- og et stort antal hoveduddannelseslæger. Herudover har afdelingen også radiografstuderende samt lægesekretærelever.
AUH's strategiske ambition, som også er vores har 3 overskrifter:
• Vi ser det hele menneske
• Vi har den højeste faglighed
• Vi skaber resultater gennem samarbejde
Ansøgning
Har du brug for flere oplysninger, kan du kontakte:
• Ledende overlæge Lars Larsen, 2136 1165 (larslars@rm.dk)
• Cheflæge Vibeke Fink-Jensen, 2475 1179 (vibfin@rm.dk)
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation i radiologi, curriculum vitae samt publikationsliste.
Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder med vægt på det særlige ansvar i stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallægers indgåede overenskomst for overlæger. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Hvis ovenstående har din interesse, så glæder vi os til din ansøgning
Ansøgningsfrist: 18. juni 2023
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt onsdag den 28. juni 2023
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/overlaege-til-interventionsradiologi-rontgen-og-skanning-aarhus-universitetshosp/hi78i9/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846894