Ørnereden søger en pædagog, der brænder for inkluderende børnefællesskaber

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ørnereden søger en pædagog til vores børnehavegruppe med 32-37 ugentlige timer. Du kan være nyuddannet eller erfaren pædagog - det vigtigste for os er, at du har en høj faglighed og masser af energi på det pædagogiske arbejde med alt, hvad det indebærer af leg i børnehøjde og samarbejde med kolleger og forældre. Kan du nikke genkendende til det, så kan det være, at du er vores nye kollega. 

Om jobbet:
Vi søger en pædagog som brænder for børn i alderen 0-6 år og deres udvikling. Den ledige stilling er i en børnehavegruppe, men du skal være åben for også at kunne træde til i vuggestuen ved behov. Vi vægter børnevenskaber højt, så derfor har vi organiseret os i ”venskabsgrupper” på tværs af stuerne i børnehaven, hvilket betyder, at vi arbejder aldersopdelt tre formiddage om ugen og resten af tiden på aldersintegrerede stuer. Stillingen er som udgangspunkt på 37 t/uge og er ledig til besættelse fra d. 1/2-24, men vi er fleksible både med hensyn til timetal og starttidspunkt. 

Din primære rolle bliver at udvikle, understøtte og evaluere pædagogiske tiltag og børnenes udvikling, etc.

Som medarbejder hos os vil du opleve, at vi afsætter tid til planlægning, evaluering og feedback og holder kontinuerlige stuemøder, planlægningsmøder, pædagogmøder og personalemøder.

Din profil:
Du er uddannet pædagog og har en reflekterende og nysgerrig tilgang til både egen og kollegers praksis. Evaluering af den pædagogiske praksis er en vigtig del af vores kultur og det er derfor vigtigt, at du har lyst til at give og få feedback med henblik på fælles faglig og personlig udvikling og hele tiden at tilbyde børnene det bedste. 

Du skal trives i et tæt samarbejde med dine kolleger, men også kunne arbejde selvstændigt med børn i mindre grupper. 

I Ørnereden udvikler og tilpasser vi vores læringsmiljøer med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe. Derfor skal du have blik både for børnefællesskabet og det enkelte barn og kunne skabe rammer og retning som alle børn kan være en del af også i en til tider omskiftelig hverdag.

Har du særlige kompetencer eller interesse indenfor krop og bevægelse, sprogarbejde, inkluderende miljøer, specialpædagogisk, udeliv eller andet, vil du få rig mulighed for at udfolde det hos os.

Desuden ønsker vi os en kollega som:

  • Har indblik i de nye styrkede læreplaner og SUS-materialet.
  • Er ansvarsbevidst og kan tage lederskab på stuen/i huset.
  • Interesserer sig for læringsmiljøer, og hvordan de bedst understøtter barnets udvikling.
  • Trives i det relationelle arbejde med både børn, forældre og kolleger.
  • Møder børn i øjenhøjde og er nysgerrig på børns verdener og børns intentioner.
  • Agerer handlekraftigt og loyalt ud fra fælles beslutninger og retningslinjer.
  • Kan kommunikere både mundtligt og skriftligt, og ser det som en del af det pædagogiske arbejde, at dokumentere grundlaget for aktiviteter og generel praksis.
     

Derfor skal du vælge os:

  • Du får 23 dygtige kolleger - 11 pædagoger og 12 medhjælpere. Nogle af os er nye og nogle af os har været i Ørnereden i lang tid, men det er fælles, at vi har en god stemning og et godt samarbejde i personalegruppen
  • Du får stillet egen Chromebook til rådighed.
  • Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, da vi vægter evaluering og faglig sparring højt. 
  • Du får indflydelse på dit arbejde og kan bringe netop dine interesser i spil i pædagogikken. 
  • Alle medarbejdere i Lystrup-Elsted Dagtilbud har det seneste år været på efteruddannelse i neuropædagogisk udviklingsleg, hvilket du også vil blive en del af
  • Vi vægter arbejdsmiljøet højt ved at have et stort fokus på trivsel og arbejdsglæde i medarbejdergruppen gennem det daglige pædagogiske arbejde med børn og forældre. I dagtilbuddet har vi tradition for at afholde sociale arrangementer og tiltag på tværs og prioriterer fællesskabet. 

Hvis du kunne tænke dig at være en del af dette og vil bidrage aktivt hertil, så send os en ansøgning med dit bud på, hvad du som pædagog har fokus på og gerne vil bidrage med.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 32-37 timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lene Pehrson på tlf. 51576705 eller mail lepeh@aarhus.dk

Du kan læse mere om Ørnereden og Lystrup Elsted dagtilbud her

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  Den 2. januar 2024 
Vi forventer at afholde samtaler i uge 2. 


Om os
Ørnereden er en integreret institution med 39 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Vi har 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper som arbejder tæt sammen. Du får 23 skønne kollegaer i alle aldre og med forskellig erfaring og baggrund. Vi er en del af Lystrup-Elsted Dagtilbud, som består af 10 afdelinger og arbejder ud fra et fælles værdigrundlag og dagtilbuddets læreplan.

Udover at være tilknyttet Ørnereden, bliver du en del af Lystrup-Elsted Dagtilbud som består af 700 børn og 200 medarbejdere fordelt på 10 afdelinger.  

Fælles for dagtilbuddet er, at vi arbejder på at skabe gode læringsmiljøer og fællesskaber for alle børn. Vi prioriter faglig udvikling gennem blandt andet ”Stærkere Læringsfællesskaber” og efteruddannelse – senest har alle medarbejdere deltaget i en efteruddannelse i neuropædagogisk udviklingsleg. 

Derudover er der i dagtilbuddet også stort fokus på medarbejdertrivsel og tilbud af social karakter.

Lystrup er en forstad til Aarhus med en stor mangfoldighed blandt de mennesker der bor i byen. Der er gode busforbindelser lige til døren og letbanen kører også til Lystrup.


 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(0-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Ørnedalen 2, 8520 Lystrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956484

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet