Tryg genåbning: Der er særdeles gode nyheder for alle, der har savnet træningen. De danske fitness-centre åbner igen, og hos LOOP Fitness er man helt klar til at tage imod – afspritning, rengøring og afstand er blevet ren rutine.
Hos LOOP Fitness, som er Danmarks næststørste fitness-kæde, er der store smil:
"Ligesom vores mange medlemmer ser vi rigtig meget frem til, at vi igen kan vende tilbage til de gode træningsvaner, som vi også ved er vigtige for danskernes sundhed," siger direktør i LOOP Fitness Brian Schneider.
Allerede inden den seneste nedlukning er der samlet mange gode erfaringer med corona-forholdsregler. Derfor har centrene været helt klar til genåbning siden den dag, de blev lukket ned.
"Allerede før nedlukningen var rutinen med afspritning, rengøring, mundbind og afstand kørt helt ind i alle vores centre og også taget rigtig godt imod af medlemmerne. Branchens egne undersøgelser viser, at tiltagene under den seneste åbningsperiode var ganske effektive til at forhindre smitteudbrud i centrene. Der blev sprittet af, holdt afstand og vist hensyn. Og vores medlemmer har haft et meget stort fokus på at sikre en tryg oplevelse for hinanden," fortsætter han.
Du kan altså trygt tage ned og træne, når dit center åbner igen fredag den 7. maj.
Efter næsten fem måneders nedlukning bliver nyheden også taget rigtig godt imod hos de mange medlemmer, der har savnet det positive afbræk i hverdagen, som træningen giver:
"Træning er sikkert, dejligt og hyggeligt. Vi passer på hinanden og spritter af ved hver station, inden vi sætter os, vi holder afstand. Træning er godt for både krop og sjæl. Så bare sæt i gang," siger LOOP-medlem Karin Anita Mogensen.
I første omgang åbner LOOP Fitness-centrene med reducerede åbningstider Kravet om kontrol af gyldigt coronapas og ID er nemlig ikke økonomisk muligt at efterkomme i hele den normale åbningstid i de delvist ubemandede centre, der oftest er ejet af lokale erhvervsdrivende.
"Vi håber, det bliver en midlertidig løsning, som medlemmerne vil møde med forståelse og fleksibilitet. Åbningstiderne bliver lagt på de tidspunkter af døgnet, hvor vi normalt har mest aktivitet i centrene," forklarer Brian Schneider.
Pernille Ryge Koch fra LOOP i Lystrup står klar med sprit
Bakker hinanden op
Under nedlukningen er træningen i de fysiske rammer hos LOOP Fitness flyttet over på de sociale medier, hvor bl.a. aktiviteten på LOOP’s Facebook-sider er steget markant. Flere gange ugentligt er der blevet streamet træningspas fra LOOP, hvoraf de mest sete har over 20.000 visninger. Og motionisterne har holdt humøret oppe og motivationen ved lige med den digitale træning. Samtidig har over 3.500 medlemmer deltaget i en bevægelseskampagne i marts og april, hvor de gik 384.405 km, hvilket svarer til afstanden fra Jorden til Månen.
Men det kan ikke konkurrere med det lokale center.
"Det har været nogle hårde måneder at komme igennem, og vi kan se på de kommentarer, som vores medlemmer skriver, at der er jubel over genåbningen. Det er fantastisk at mærke den gejst, alle glæder sig til at få ”deres” træning, altså cirkeltræningen, tilbage i hverdagen igen," siger Brian Schneider og peger på de lokale centerledere i LOOP som en væsentlig årsag til det stærke fællesskab:
"LOOP er en vigtig del af nærmiljøet, og det sociale aspekt er vigtigt for vores medlemmer," siger han.
Gode råd til dig, der træner i fitnesscenter:
- Bliv hjemme, hvis du har symptomer, hvis du er sårbar eller på anden vis i risikogruppen
- Vask hænder eller sprit af, når du ankommer, skifter aktivitet og forlader centeret
- Vær opmærksom på retningslinjerne for mundbind
- Hold afstand
- Host og nys i albuen
- Desinficer maskiner og redskaber før og efter brug og brug eventuelt handsker
- Mød op til træning iført rent træningstøj og tag bad derhjemme bagefter
- Medbring fyldt drikkedunk og håndklæde til at tørre dig af med under træning
Kilde: DFHO (Dansk Fitness & Helseorganisation)
Fakta: LOOP Fitness
LOOP Fitness har hovedsæde i Aalborg og er Danmarks næststørste fitnesskæde med 131 centre fordelt over hele landet. Hertil kommer centre i Polen, Spanien og Sverige. Kæden drives på franchisebasis, og centrene er således ejet af lokale partnere. Hjørnestenen i LOOP Fitness er et unikt cirkeltræningskoncept, hvor man i løbet af blot 24 minutter kan opnå en effektiv træning. Konceptet er baseret på Høj Intensiv Interval Træning – eller HIIT – der booster fedtforbrænding, kondition og efterforbrænding.