Lystrup gøres klar til store regnmængder

Profilbillede
dato

Aarhus Kommune og Aarhus Vand er i gang med at tilpasse kommunen til de større mængder vand, der forventes at komme.

På grund af klimaforandringer får vi tiltagende mængder af vand. Nu skal en lang række indsatser forebygge og reducere eventuelle skader fra oversvømmelser. Oversvømmelser kan ske på baggrund af skybrud, vandløb eller havstigninger.  

Lystrup er blandt stederne, hvor Aarhus Kommune og Aarhus Vand vil lave klimatilpasninger. I alt skal 11 steder i Lystrup have omlagt veje og lavet grønne bassiner, regnbede og grøfter. Det sker for, at overskydende vand kan løbe steder hen, hvor det ikke bringer skader. Således kan Lystrup og infrastrukturen håndtere de tiltagende mængder af vand.

Det er et større projekt, som Aarhus Kommune og Aarhus Vand har iværksat. Projektet består af en bred vifte af løsninger og finder også sted i områderne Risvangen og Vorrevangen. Derudover er vandstanden i Aarhus Å blevet berørt af vandstanden i bugten. En sluse ved havnen beskytter derfor de ånære områder af midtbyen mod voldsomme højvande. 

”Aarhus med mere blåt” er Aarhus Kommunes klimatilpasningsstrategi. Den blå strategi er udarbejdet af Aarhus Byråd i september 2020. Strategien bestemmer retningen for hvordan Aarhus og beboerne i Aarhus vil reducere samt skabe plads til den øgede vandstigning.

Aarhus Kommune har via et udviklingsprojekt, der er støttet af Vandsektorens Udviklings- og Demonstrationsprogram (VUDP) udarbejdet en drejebog for, hvordan Aarhus by skal klimatilpasses, nu hvor kommunen alligevel skal ud og gennemføre gennemgribende kloakprojekter.

Du kan finde mere uddybende information om Aarhus Kommune og Aarhus Vands projekt her.

Kilde: Redaktionen