Ledig stilling som pædagogmedhjælper i vuggestueafdeling hos BørneUniverset Lystrup-Elsted Dagtilbud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

BørneUniverset i Lystrup-Elsted Dagtilbud søger to pædagogmedhjælpere på 37 timer om ugen til vores vuggestueafdeling, med tiltrædelse 1. september eller hurtigst muligt derefter. Er du sporskifter, vil det være muligt at tiltræde den ene medhjælperstilling 30 timer ugentligt. 

Om jobbet:
Som pædagogmedhjælper får du en vigtig rolle, hvor du blandt andet får ansvar for at løse nogle af de praktiske opgaver i hverdagen som eksempelvis bleskift, oprydning af stue og sørge for at vasketøjet vaskes og lægges sammen igen. Samtidig bliver du en vigtig og tryg voksen og sammen med dine kolleger er du en rollemodel, der skaber trygge og udviklende rammer for vores børn. 

Som oftest arbejder du sammen med to pædagoger på stuen. Pædagogen har ansvaret for at planlægge dagen, men der er rig mulighed for, at du kan byde ind med gode idéer.

Vi arbejder for at det skal være rart at være både barn og voksen i BørneUniverset. Derfor har vi fokus på arbejdsglæde, nærvær, trygge relationer, trivsel og udvikling. 

Din profil:
Vi lægger vægt på, at du har lyst til at arbejde med børn, at du er aktiv og udadvendt, glad for bevægelse, musik og udeliv. Du bliver en rollemodel for børnene og derfor skal du have lyst til at gå forrest som det gode eksempel, de kan spejle sig i. 

Som pædagogmedhjælper i BørneUniverset bliver du en del af en foranderlig hverdag. Det er derfor vigtigt, at du er fleksibel og trives med, at ikke to dage er ens.

Desuden søger vi en kollega, som kan se sig selv i sætningerne herunder. 

  • Du er engageret, interesserer dig for børns udvikling og har lyst til at lære om pædagogik og det pædagogiske arbejde
  • Du byder ind med nysgerrighed i forhold til praksis og er åben for at modtage konstruktiv feedback
  • Du er god til det relationelle arbejde med børnene og tager initiativ til leg og samvær 
  • Du tager aktiv del i løsningen af de praktiske opgaver og tager ansvar for at følge opgaver til dørs 
  • Du er mødestabil, ansvarsbevidst og robust
  • Du er venlig og imødekommende i din fremtoning overfor børn, forældre og kollegaer og indstillet på en høj grad af teamsamarbejde
     

BørneUniverset er en integreret daginstitution, der er normeret til 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Afdelingen er renoveret i september 2021 og er med eget produktionskøkken og nyanlagt legeplads med en tilhørende skov. Vi har nogle gode udefaciliteter med mange muligheder for aktiviteter på vores legeplads. Vi er beliggende centralt i Lystrup og benytter os meget af lokalmiljøet, som især er præget af en skøn natur og et aktivt lokalsamfund. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
For yderligere information om jobbet kan du kontakte konstitueret pædagogisk leder Britta Saustrup Piloz på tlf. nr. 30 91 06 64 eller på e-mail: brsp@aarhus.dk 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  20. august kl. 12.00. Skriv tydeligt i ansøgningen hvilken stilling du ønsker at søge.
 
Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os
Vi er en del af Lystrup-Elsted Dagtilbud, som består af 700 børn og 210 medarbejdere fordelt på 10 afdelinger. Fælles for dagtilbuddet er, at vi arbejder på at skabe gode læringsmiljøer og fællesskaber for alle børn. Du kan læse mere om Lystrup-Elsted Dagtilbud på vores hjemmeside her

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Lystrupvej 264, 8520 Lystrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6092438

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet