BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde i et godt team i en eftertragtet virksomhed med en rigtig god ledelse?
Om jobbet og dig:
Du drømmer om at arbejde i en After Sales-afdeling i et dynamisk team af gode kollegaer, som har et godt samarbejde om pluk og pak-opgaver.
Du er ikke bange for at nappe trucken eller anden intern transport i afdelingen, da du er i besiddelse af truckcertifikat.
Du har flair for at arbejde systematiseret, og du har et skarpt overblik over tal og registreringer.
Du har erfaring fra lignende stillinger med pakning, registrering, lagerekspedition m.v.
Du har forståelse for IT til registrering, men du mestrer også registrering i papirform, og med tiden også med scanner.
Du er stabil og fungerer godt i teams, og du tager gerne ekstra timer, hvis der bliver behov for det, både for virksomheden, kollegaerne og din skyld.
Du har godt styr på dit fag, så du går efter en attraktiv lønpakke med ordnede forhold og medarbejderaktiviteter, der fremmer det gode kollegaskab.
Du vil gerne have arbejdstider man.-tors. 7.30-16.00 og fre. 8.30 til 15.00, og du vil gerne i gang hurtigst muligt med et nyt job.
Lyder ovenstående som dig, så har vi virksomheden.
Virksomheden og dens muligheder:
Denne virksomhed ved Aarhus producerer større anlæg til industrien. De har fokus på kvalitet, godt håndværk og at leve op til markedets nye behov. De værdsætter deres medarbejdere og ved, at de er hovedårsagen til deres nuværende succes. Virksomheden er i rivende udvikling, og tilmed ekspanderer de. De har moderne produktionsudstyr og gode muligheder for skiftende arbejdstider for de interesserede. Derudover tilbyder de god løn og gode ansættelsesforhold med en behagelig, rummelig og flad ledelsesstruktur, hvilket også ses i deres evne til at holde på deres medarbejdere. Da det er en stor virksomhed, er der mange spændende udviklingsmuligheder. Hos denne virksomhed har vi ansat mange tilfredse HR-Industries medarbejdere.
Fastansættelse via HR-Industries
Ved en fastansættelse gennem HR-Industries sørger vi for, at dine ønsker stemmer overens med virksomhedens, og at dine faglige kvalifikationer matcher opgaverne i dit kommende job, så du får den helt rigtige stilling i den helt rigtige virksomhed for dig.
Vi tager den første snak med dig for at lære dig at kende og for at fortælle mere om virksomheden. Vi lægger herefter en plan sammen om det videre forløb. Under hele rekrutteringsforløbet kan du også bruge os som din sparringspartner.
Kontakt og ansøgning:
Ved spørgsmål til jobbet kontakt HR-konsulent Dina Kristensen eller ved personligt fremmøde i Randers alle hverdage imellem 08.00 til 16.00.
Send din ansøgning og dit CV på følgende link http://www.hr-industries.axp.dk/ (tilføj jobnummer: 58676) Når du klikker på linket, føres du automatisk over i HR-Industries database, hvor du kan uploade din ansøgning, CV og øvrige bilag.
Er du allerede oprettet, så giv os et ring, hvis vi skal have særligt fokus på dig i forhold til denne stilling.
Om HR-Industries:
HR-Industries er et rekrutteringsbureau med speciale i industrien. Vi beskæftiger os kun med rekruttering af medarbejdere til industrien, enten med længerevarende projektansættelser eller faste stillinger, og vi har bred indsigt i industrivirksomheders behov for arbejdskraft. Desuden har vi selv en baggrund indenfor industrien, derfor taler vi industriens sprog, og vi ved, hvad der er vigtigt som medarbejder. Læs meget mere på www.hr-industries.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HR-INDUSTRIES A/S, Bøsbrovej, 8940 Randers SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: http://www.hr-industries.axp.dk/
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833954