BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ Koordinator søges til dynamisk og velfungerende team i Danmarks Største Hjerteafdeling.
En kollega har søgt nye udfordringer internt i vores afdeling, så vi har plads til dig i vores team, hvor vi begejstres af at kunne yde den bedste service for vores patienter - dette med faglig stolthed og fokus på det gode arbejdsmiljø.
Vi kan tilbyde en afvekslende og alsidig hverdag, hvor vi varetager en bred palette af forskelligartede dagsfunktioner på skift. Hjertesygdomme er en super spændende og engageret afdeling med plads til faglig og personlig udvikling. For os er det gode arbejdsmiljø og trivsel essentielt i vores hverdag. Vi bidrager alle til et positivt arbejdsmiljø, hvor der er plads til et godt grin og et kram. Vi har arbejdet med "Det Gode Kollegaskab" i fællesskab, 'sat i glas og ramme' og udlever det sammen i hverdagen. Det gode kollegaskab er en høj prioritering for os.
Hos os får du
- Grundig introduktion og oplæring tilpasset dig
- En mentor i opstartsfasen
- En ugentlig hjemmearbejdsdag (ikke hjemmearbejdsplads) efter endt oplæring
- Deltagelse i en velfungerende vagtordning efter endt oplæring
- Tilknytning til et af vores sengeafsnit
- Mulighed for at blive faglig stærk i hjertespecialet, såvel det medicinske som det invasive
Vi søger dig, fordi du
- er uddannet lægesekretær (et krav)
- er erfaren bruger af Midt EPJ
- trives med afskrivning af notater, da dette grundet vores høje patientflow også er en stor del af opgaven
- trives med, at hver dag byder på forskellige opgaver – vi støtter hinanden i at nå i mål med dagens opgaver
- er mødestabil og har lyst til at bidrage positivt
- ser og byder ind på de muligheder, der byder sig i vores foranderlige hverdag
- er fleksibel og hjertevarm, da vi hjælper hinanden på tværs af afdelingen.
Sagsbehandling og afskrivning er blandt andre opgaver en stor og vigtig del af hverdagen, booking samt håndtering af konferencer, operationsskrivning og registreringer til indberetning heraf. Ligeledes registrering i henhold til gældende praksis for udredning/behandling og øvrige patientforløb.
I Hjertesygdomme er vi en stor sekretærgruppe, mere end 40, bestående af 2 grupper med hver deres ledende lægesekretær. Vi hjælper hinanden på tværs i afdelingen og har et tæt tværfagligt samarbejde.
Vi spænder bredt ift. alder og anciennitet, hvilket vi gensidigt drager stor nytte af i hverdagen. HER kan du se, hvad dine kommende kolleger udtaler.
Hjertesygdomme er Danmarks største og bedste hjerteafdeling med 2 store klinikker, 4 sengeafdelinger, kardiologisk laboratorium samt 2 dagafsnit foruden en stor forskningsafdeling. I Hjertesygdomme er vi mere end 450 medarbejdere, der er årligt omkring 16.000 indlæggelsesforløb og mere end 30.000 ambulante kontakter. Vi varetager undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering indenfor alle områder af det hjertemedicinske speciale.
Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men til forhandling. Opstart pr. 1. august 2023.
Hvis du vil vide mere, så tøv ikke med at ringe til driftskoordinator Lone Højgaard 7845 2073 eller ledende lægesekretær Sanne Seiding Roed på 4014 0995. Du er også velkommen til at lave en aftale om at komme på besøg hos os. Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Ansøgningsfristen er d. 21. juni 2023. Ansættelsessamtaler primo uge 26, 2023.
Ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring sendes til nedenstående link.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/laegesekretaer-sundhedsadministrativ-koordinator-til-dynamisk-og-velfungerende-team/z7lly6/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844035