Kundechef i Sustainability & Waste Management til at sikre kundebehov og strategisk udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Job description:

Ansøgningsfrist: 26. maj 2023


Brænder du for bæredygtighed og leveringen af vedvarende løsninger for kunder såvel som kollegaer? Trives du med strategisk og finansielt ansvar, hvor du kan sikre, at kunders behov opfyldes og overstiges? Så er du måske vores nye Kundechef i Sustainability & Waste Management til denne spændende mulighed hos ISS Facility Services Danmark.

 

Styrk vores bæredygtighedsagenda i fællesskab med vores kunder

Kundechefen er ISS’ Sustainability & Waste Management kontakt til kunder og marked på det strategiske og taktiske niveau. Formålet med rollen er at sikre den fremtidige (kort- og langsigtet) forretning for ISS’ nuværende og nye kunder. Du har det overordnede kontrakt og forretningsansvar for Sustainability & Waste leverancen til kunden med fokus på kundepleje og -udvikling samt mersalg. Du skal have kendskab til kundernes kontrakter, målsætninger, krav, deadlines og forretningspotentiale, således du kan supportere ISS og kunden fra et strategisk niveau, hvorfor du ikke involveres i driftsopgaver på daglig basis, men kun i et begrænset omfang.


Du vil stå for indtjening og profitabilitet, herunder sikring af ISS Sustainability & Waste’s interne forbrug af ressourcer forbundet med forretning. Hertil skal du sikre, at kunden modtager den lovede vare/ydelse jf. kontrakten, og at vi ikke tilbyder forretningsforslag, der ikke passer til vores set-up. Af denne grund er det vigtigt, at kundechefen skaber bæredygtige relationer til kunden og arbejder tæt sammen med vores Key Account Managers samt tydeligt kommunikerer, hvordan vores løsninger kan strikkes sammen.


Dine arbejdsopgaver vil blandt andet indeholde:

  • Behovsafdække, beregne og beskrive løsninger til kunder (sikre operations & P&L).
  • Designe løsninger i samarbejde med ISS Commercial i forbindelse med større udbud.
  • Udvikle og optimere bæredygtigheds- og affaldsløsninger hos eksisterende kunder.
  • Udarbejde account development plan for kundens udvikling samt planlægge og gennemføre aktiviteter for at nå målene.
  • Afvikle statusmøder med interessenter hos kunden.
  • Deltage i business reviews, hvor udvikling og resultater gennemgås månedligt.
  • Sikre, at forretningen og beregninger er baseret på standard kalkulationer og opfylder P&L kravet, og at disse er tilgængelige centralt og kommunikeres til resten af organisationen.
  • Kvalitetssikring, fysisk opfølgning med kunder og sikring af fremdrift og økonomi.
  • Sikre udbredt brug selvbetjeningsløsninger i hele ISS Danmark.

 

Procesoptimerende kundechef med flair for projektledelse og stakeholder management

ISS handler om mennesker. Hos ISS har vi fokus på vores medarbejdere – og på at levere de bedste facility management løsninger til vores mange spændende kunder, så de kan fokusere på deres kerneforretning. Din tilgang til kollegaer, kunder og samarbejdspartnere er derfor meget vigtig for os. 


Du vil blive en del af Sustainability & Waste Management teamet med 10-15 medarbejdere i Operations Performance afdelingen, hvorfor det er vigtigt for os at støtte hinanden og være til rådighed for sparring og vidensdeling.


Som Kundechef forestiller vi os, at du besidder en kombination af følgende kompetencer og erfaring:

  • Du har siddet i en lignende stilling før med P&L ansvar og har erfaring med projektledelse, enten direkte eller gennem andre inkl. projektplaner.
  • Det er en fordel, hvis du har arbejdet med Sustainability og/eller Waste før i en vis kapacitet.
  • Du besidder solide stakeholder management kompetencer, heri evnen til at balancere og prioritere interessenter, kunder, leverandører og kollegaer.
  • Du har gode dansk og engelsk kundskaber, og kan tilpasse dine kommunikationsindsatser til forskellige faggrupper og alle organisatoriske niveauer.

 

På et personligt plan besidder du interpersonelle kompetencer, hvor du formår at skabe relationer til kunder og kollegaer, og samtidig har pondus til at kommunikere med vores Key Account Managers på vores kontrakter. Du har et analytisk og struktureret mindset, hvor du arbejder resultatorienteret og nyder udfordrende og komplekse opgaver. Du nyder at arbejde med procesoptimering og forsøger altid at effektivisere procedurer og arbejdsgange, der har en finansiel indflydelse på forretningen. Du forstår vigtigheden af tæt samarbejde på tværs af alle operationelle niveauer og stakeholders med en problemløsende mentalitet og serviceminded tilgang.


Vi tilbyder

ISS er en arbejdsplads til at være dig selv – et sted hvor du kan være den du er, blive hvad du vil og være en del af noget større.

 

Vi tilbyder dig en interessant og udfordrende stilling, dygtige og ambitiøse kollegaer samt muligheder for en spændende karriere og udvikling. Vores kultur er præget af høj faglighed og en uformel kultur med humor, åbenhed og plads til et godt grin.

 

Lønpakken indeholder pensionsordning, sygesikring, feriefridage og andre fordele. Derudover får du forskellige personalegoder, såsom rabatordninger, mulighed for at booke feriehuse i Danmark og udlandet, attraktive kontorfaciliteter og et godt socialt netværk.


Ansøgning

Lyder dette som en spændende rolle for dig, så send din ansøgning og CV senest den 26. maj 2023. Vi behandler ansøgningerne løbende og glæder os til at høre fra dig!
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Head of Sustainability & Waste Management, Claus Hjæresen, på +4540544685.

 

Bliv en del af en global virksomhed, der vægter ledelse og personlig udvikling højt ISS er en af verdens førende udbydere af facility services. Hos os får du 350.000 kolleger globalt og 6.500 i Danmark, der er eksperter inden for catering, technical services, cleaning, support service og facility management. Nøgleordet, der binder os sammen, er service. Kernen i vores forretning er mennesker, og derfor er vores medarbejdere særligt vigtige for os. Vi tror på, at vejen til succes går gennem udvikling, engagement, gensidig tillid og god ledelse. Som arbejdsplads tilbyder vi et godt og sikkert arbejdsmiljø, engageret ledelse og gode personlige udviklingsmuligheder – både i dit eget job og i nye job på tværs af organisationen.


dk.issworld.com
 

Education level: Master's Degree
Work experience: 5-7 years

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ISS Facility Services A/S, Gyngemose Parkvej 50, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://iss-world-services-as.contactrh.com/jobs/10868/41590706/en_US

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834083

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet