BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Cabi er vi i fuld gang med projekter, workshops og meget andet for at inspirere kunder og samarbejdspartnere til at rekruttere medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet. Derfor søger vi en struktureret kollega til vores supportteam med flair for IT. Det er vigtigt, at du drives af at se din indsats hjælpe kollegerne til at yde deres absolut bedste.
Om jobbet
Som kontorassistent vil du blive en del af vores stærke supportteam, hvor du vil være med til at supportere vores kolleger i forskellige sammenhænge. Du vil opleve, at din hverdag kan byde på rutineprægede opgaver ved computeren samt afveksling, da der også vil lande andre opgaver på dit bord såsom en telefonvagt i receptionen. Du vil blive en del af en organisation med masser af samarbejde, hvor der altid er hjælp at hente hos dine kolleger og din teamleder.
Dine ansvarsområder
Du vil i samarbejde med din teamleder have ansvar for at sikre, at Cabis ESDH-system fungerer optimalt og opfylder vores virksomheds behov og krav. Systemet er afgørende for Cabis daglige drift. Du vil forestå controlling af brugen af systemet og agere som kontaktperson. Som bindeleddet mellem kollegerne og systemet, vil din ekspertise spille en afgørende rolle i at sikre effektive arbejdsgange, som skaber værdi for kolleger, kunder og samarbejdspartnere. Desuden vil du have en vigtig opgave med dataindtastning i vores regnskabsafdeling.
Dine arbejdsopgaver ifm. vedligeholdelse og udvikling af vores ESDH-system omfatter:
- Kontrolfunktion med ansvar for, at data er placeret korrekt og er let tilgængelige for relevante medarbejdere
- Undervisning af nye kolleger
- Løbende vejledning
- Opdatering af vejledninger og andet materiale
- Dialog med systemudvikler og IT-support i forbindelse med systemudfordringer.
Support-teamet løser en række opgaver, som du i mindre omfang også vil bidrage til. Det kan indebære finpudsning og opsætning af PowerPoint-præsentationer, mindre korrekturopgaver og referater. Endelig vil du blive en del af vores telefon- og receptionspasningsteam og ind imellem bistå med praktiske opgaver i huset.
Succes i jobbet
For at opnå succes i denne stilling er det vigtigt, at du har en servicemindet og detaljeorienteret tilgang og motiveres af både rutineprægede og forskelligartede administrative opgaver. Det er samtidig vigtigt, at du er passioneret omkring at hjælpe dine kolleger, og at du har flair for IT og lyst til at sætte dig ind i Cabis systemer. Derudover vil det være gavnligt, at du er omhyggelig og følger dine opgaver til dørs med god kvalitet og sans for detaljer. Fleksibilitet og mod på at besvare telefonopkald er også relevante færdigheder i denne rolle.
Som ideel kandidat er du uddannet kontorassistent, har en tilsvarende kompetencegivende uddannelse inden for administration eller har opnået relevant erfaring på anden vis. Har du interesse for det danske sprog og har en god skriftlig og mundtlig formidlingsevne, vil dette også være en fordel.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs matrixorganisation, hvor alle bidrager til det fælles formål, og alle rækker ud og byder sig til, både fagligt og socialt. Cabi er kendt for høj grad af faglighed, og du får 33 dygtige og dedikerede kolleger. Cabi støtter op om kompetenceudvikling af medarbejderne og prioriterer at være en attraktiv og rummelig arbejdsplads med gode personaleforhold. Vi har et uhøjtideligt og hjælpsomt arbejdsfællesskab af kolleger med mange forskellige fagligheder.
Hos Cabi får du:
- Job i et arbejdsområde, som har hele Danmarks fokus, og hvor du kan gøre en forskel
- God mulighed for faglig og personlig udvikling
- Gode arbejdsforhold, herunder mulighed for hjemmearbejde i overensstemmelse med opgaveløsningen og arbejdsmiljøreglerne
- En god kantineordning og frokostpause med løn.
Stillingen er på 20-25 timer og med forventet start den 15. august.
Lønnen afhænger af dine kvalifikationer og fastsættes i henhold til overenskomst med staten.
Ansøgning
Hvis du vil søge jobbet, så klik på knappen “Søg stillingen”. Opslaget fjernes, når vi har det rigtige kandidatfelt.
Samtaler
Vi forventer at holde 1. samtalerunde i uge 23 og 2. samtalerunde i uge 24, hvor du vil skulle løse en praktisk opgave i forbindelse med anden samtale.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Anne Friis Johansen på tlf. 2092 4896 på hverdage.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Cabi, Åboulevarden 70, 3, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168890&DepartmentId=9455&MediaId=2920&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5832835