Klubtur til Hestehave Skoven ved Rønde

dato

Nyheden er fra Lystrup IF - Løb & Motion

Udsprunget lidt af abstinenser over ikke at kunne komme til diverse løb, var vi 3 fra klubben, der planlagde en lidt anderledes lørdagstræning. En tur til Hestehave Skoven ved Rønde.


Lørdag morgen tog vi 17 løbere afsted. En flot men lidt kold  morgen. Klaus havde lavet 2 ruter som gik rundt i Hestehave skoven og Ringelmose Skoven. Ruterne, som var ret kuperet, var på ca 5 km og  10 km. De første 3 km var fælles for de to ruter. En del af ruterne forløb på Mols bjerge stien.


Vi fik en flot tur rundt, med bla udsigt ud over bugten og over til Kalø slotsruin. Området er absolut et besøg værd, til fods, løbende eller på cykel. Mols bjerge stien er en sti der er markeret hele vejen til Ebeltoft. Så langt kom vi dog ikke.


Efter turen var der arrangeret kaffe og kage hos Tine i Ugelbølle. Tak til Tine for at lægge hus til.









Kilde: Lystrup IF - Løb & Motion