BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I SkoleIT arbejder vi for at elever og ansatte på landets frie og private skoler har de
bedste rammer for IT. Til det søger vi en ny kollega, der er glad for at hjælpe
mennesker med IT-support. Vi tilbyder dig en unik mulighed for at arbejde i et
stærkt fællesskab med et højt fagligt niveau.
Du brænder for at hjælpe mennesker med IT, give den bedst mulige
supportoplevelse og formidle teknisk stof i et ikke-teknisk sprog, der er
nærværende og venligt, kort og præcist.
Hvad forventer vi af dig?
Du trives med IT-support. Du er imødekommende i telefonen, lyttende og
tålmodig. Du har gode engelskkundskaber både skriftligt og mundtligt.
Du kan li’ mennesker. Du er opmærksom på din omverden og kan lide at opbygge
og vedligeholde relationer. Du har lyst til at bidrage aktivt, både personligt og
fagligt, til vores interne kultur og arbejdsfællesskab.
Du gør dig umage. Du har styr på detaljerne, er omhyggelig og går grundigt og
systematisk til værks. Du tager ansvar for dine opgaver og er god til at prioritere
din tid.
Du er nysgerrig. Du følger med i emner inden for din faglighed og er samtidig
interesseret i at lære nyt om IT, uddannelse og læring. Du har nemt ved at tilegne
dig ny viden, sætte ord på dine opgaver og lære fra dig.
Du tager initiativ. Det er vigtigt for skolerne, at IT letter deres hverdag. Du arbejder
selvstændigt og tænker proaktivt i forhold til skolernes løsninger og behov. Du
trives både med at sætte ting i gang og at følge dem til dørs. Du har øje for smarte
løsninger, og du kan lide at undersøge og afprøve nye muligheder. Du sætter en
ære i at tage fat og ser egenhændigt, når der er behov for en hjælpende hånd.
Du har alsidige IT-kompetencer. Du er indstillet på at få tingene i mål - også når
det er svært. Du har erfaring med brugersupport og er færdiguddannet
IT-supporter eller elev i gang med uddannelsen.
Hvad kommer du til at lave?
Du bliver en del af et stærkt hold, der etablerer, drifter og supporterer IT på
efterskoler, frie fagskoler, højskoler, friskoler og privatskoler. Vi er sammen om at
skabe gode rammer for vores arbejde og et anerkendende arbejdsmiljø, hvor alle
bliver set og hørt. Dine arbejdsopgaver vil primært være at hjælpe de ansatte på
skolens kontor med fx Sikker Mail, print, Outlook og MitID Erhverv.
Du starter med en oplæringsperiode og får tidligt ansvar i supporten. Du vil
løbende lære nye ting for at kunne hjælpe skolerne med deres udfordringer.
Eksempler på konkrete opgaver er at:
• hjælpe elever og lærere ifm. trådløse netværk og med installation af printere
• hjælpe lærere med at bruge Google Classroom eller Microsoft Teams
• overvåge systemer og netværk for at identificere og løse eventuelle fejl
• håndtere fejlmeddelelser og logfiler for at identificere og løse tekniske problemer
• installere, konfigurere og vedligeholde computere og softwareprogrammer
• udarbejde brugervejledninger og give træning til brugere i nye systemer eller
softwareprogrammer
Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Martin Andersen på
tlf. 43 58 45 75.
Ansættelse 1. januar 2024 eller snarest derefter. Vi afholder løbende samtaler.
Send din ansøgning til job@skoleit.dk
Løn og ansættelsesvilkår
• Løn efter aftale.
• Ansættelse på fuld tid.
• Arbejdstiden er hverdage mellem kl. 8 og 16.
Der er undtagelser ved projekter ude af huset.
Alle hverdage kl. 8-15
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SkoleIT ApS, Lyshøjen, 8520 Lystrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946937