BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jobbeskrivelse:
Ansøgningsfrist: 30. juni 2023
Brænder du for at yde service på højt niveau? Har du erfaring med mødeservice og bliver motiveret af at skabe gode kundeoplevelser? Så har vi måske jobbet til dig!
Servicemind og proaktiv
Til vores kunde beliggende i Århus søger ISS nu en medarbejder til mødeservice. Du vil indgå i et team bestående af i 10 kolleger, der hver for sig har en rolle i at levere den daglige cateringleverance til husets brugere.
Vi serverer alt fra morgenmad til 2-retters frokostanretninger samt mødeforplejning. Dette foregår på et højt gastronomisk og kreativt niveau. Som medarbejder i mødeservice bliver du ansvarlig for at servicere vores mødecenter samt servere ved særlige arrangementer. Udover at sikre mødeforplejning til møder og events, vil det være nødvendigt, at du hjælper til i køkkenet, opvasken samt står for opsætning af morgenmadsbuffet.
Udover ovenstående vil der være opgaver som mødeopdækning og afrydning til de daglige møder, ligesom du vil fungere som tjener og host ved både større og mindre arrangementer i huset. Derudover vil du sammen med resten af teamet hjælpe til med oprydning samt diverse ad-hoc opgaver.
Hvem er vi?
ISS er en servicevirksomhed, hvor vi kan lide at yde en personlig indsats over for vores kunder. Det er derfor vigtigt, at du er smilende, præsentabel og imødekommende over for både kunder og kolleger samt er villig til at gøre en forskel for vores kunder. God service skaber desuden større jobtilfredshed samt motivation i hverdagen.
Kreativ, serviceminded og fleksibel
Det forventes, at vores kommende kollega formår at sætte standarden højt for den ydelse, der skal leveres hver dag. Du er en dygtig medarbejder, der er villig til at gå en ekstra mil for et godt resultat og for din kunde. Endvidere er du kollega, der er ivrig efter at bruge din kreativitet. Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med mødeservice.
Som person er du udadvendt, positiv og kan tale med vores kunde, når denne henvender sig. Det skal være vigtigt for dig at levere et højt serviceniveau hver eneste dag. Selv i de travleste perioder formår du at holde hovedet koldt og forblive fokuseret. Derudover arbejder du struktureret og trives i et til tider hektisk miljø.
Stillingen er på 37 timer ugentligt mandag til torsdag fra kl. 06.30-14.30 samt fredag fra kl. 06:30-14:00. Der kan forekomme enkelte aftenarrangementer. Tiltrædelse 1. august 2023.
Ansøgning
Send din ansøgning vedlagt CV via nedenstående link senest den 30. juni 2023. Vi behandler ansøgninger løbende, og indkalder løbende kandidater til samtale.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Bliv en del af en global virksomhed, der vægter ledelse og personlig udvikling højt ISS er en af verdens førende udbydere af facility services. Hos os får du 350.000 kolleger globalt og 6.500 i Danmark, der er eksperter inden for catering, technical services, cleaning, support service og facility management. Nøgleordet, der binder os sammen, er service. Kernen i vores forretning er mennesker, og derfor er vores medarbejdere særligt vigtige for os. Vi tror på, at vejen til succes går gennem udvikling, engagement, gensidig tillid og god ledelse. Som arbejdsplads tilbyder vi et godt og sikkert arbejdsmiljø, engageret ledelse og gode personlige udviklingsmuligheder – både i dit eget job og i nye job på tværs af organisationen.
dk.issworld.com
Uddannelsesniveau: Ingen
Arbejdserfaring: Mindre end 1/2 år
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ISS Facility Services A/S, Gyngemose Parkvej 50, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://iss-world-services-as.contactrh.com/jobs/10868/41640394/da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847070