Inspectly søger en UX-designer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Interesserer du dig for design af digitale brugeroplevelser, og kan du håndtere flere opgaver på én gang, alt imens du bevarer det gode humør og overskuddet til at være nysgerrig?  Så er det måske dig, vi søger som User Experience designer til vores UX-afdeling i Inspectly.  

  
Om jobbet  
Som UX-designer hos Inspectly vil du få en varieret hverdag med mulighed for at arbejde helt ned i detaljen i Inspectly’s software. Her vil du tage ejerskabet for den gode brugeroplevelse sammen med vores UX&UI designer.   

Du vil ligeledes komme til at arbejde tæt sammen med vores stærke hold af dygtige udviklere.  

Vi mener, at den gode brugeroplevelse opstår gennem sparring, samarbejde, brugerindsigter og en hel masse idégenerering. Vi forventer derfor, at du har gå-på-mod og en holdning til UX, der bærer præg af, at de bedste resultater kommer af tværfagligt samarbejde og dialog.   

Derfor søger vi en UX-designer, der foruden interesse indenfor prototypeudvikling og brugerforståelse, på sigt kan se sig selv i en mere undersøgende rolle, hvor nysgerrighed for både kunden, brugeren og systemets behov og adfærd er i centrum.    

  

Vi forventer af dig

  • At du har en relevant uddannelse indenfor eller erfaring med design af digitale brugeroplevelser. Du kommer til at arbejde med design af vores app og backend system, så det er en fordel, hvis du har erfaring med mere end én af disse platforme.  
  • At du er bekendt med designprogrammet Figma, da det er et centralt værktøj i UX-afdelingen.  
  • At du er detaljeorienteret og ser det fede i at få lov til at dykke helt ned i detaljerne på et komplekst system, sætte dig ind i kunders behov og branche og samtidig beholde overblikket.    
  • At du er selvstændig og proaktiv, men samtidig er bevidst om, at det gode resultat kommer af samarbejde og dialog med kunder såvel som kollegaer.   

  

Af konkrete opgaver kan nævnes:  

  • Undersøgelse og afklaring af vores brugeres behov inden prototypeudvikling.  
  • Intern sparring og idé generering.  
  • Prototypeudvikling via Figma. Vi forestiller os derfor, at dit primære fokus vil være på udarbejdelsen af hi-fi-prototyper, der løser vores kunders udfordringer.  
  • Vedligeholdelse af komponentbibliotek og designguides, samt sikre overholdelse heraf.  
  • Feedback og sparring på designs, features og brugerbehov.   
  • Validere og test af vores software, inden vi går live. Her bruger vi forskellige tools, som f.eks.  PlayWright og Flutter Patrol, vi har ikke en forventning om du kender til disse tools, men at du har lysten til at lære det. 

  

Vi tilbyder  
De allerbedste rammer, der gør, at du kan udvikle dig professionelt og personligt og med god work-life balance. Du vil få et solidt indblik i bygge- og anlægsbranchen og vil kunne sparre med vores mange dygtige kolleger, også på tværs af huset. 

 Som arbejdsplads går vi meget op i, at alle går glade på arbejde. Derfor er åbenhed, humor og sparring iblandt kolleger en vigtig del af hverdagen. 

 Vi har et fantastisk sammenhold og en social hverdag med mange grin og med lysten til en fokuseret indsats. Vi tilbyder dig en sund hverdag for krop og sjæl, med frugtordning, frokostordning samt løbeklub. Og så er der altid kolleger, der er klar på et spil bordtennis, bordfodbold, dart eller en omgang arkadespil, hvis hjernen skal have en pause. 

  

Om Inspectly 
Inspectly er en softwarevirksomhed, som udvikler og sælger en softwareplatform henvendt til bygge- og anlægsbranchen. Vores mission er at understøtte vores kunder i deres arbejde med kvalitet. Vi ønsker at være vores kunders virtuelle kvalitetschef og derigennem sikre værdifuld viden på baggrund af den dataindsamling, der løbende sker på byggeprojekterne. Vi understøtter registrering af dokumentation, kommunikation og dokumenthåndtering mellem virksomhedens ansatte på både kontor og byggeplads. 

 Inspectly ApS er beliggende i Lystrup nord for Aarhus, og vi er pt. 27 glade medarbejdere.   

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Inspectly ApS, Lægårdsvej, 8520 Lystrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920893

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet