Skønne Lystrup byder på rigtigt meget. Lystrup har blandt andet den største af kommunens oplandsbyer, som ligger omkranset af en masse grøn natur tæt på Aarhus, men hvordan dennes fremtid skal se ud, er der mange gode bud på.
Lystrup har en række forskellige områder, herunder den gamle del, den nye del, vest og øst. Der er stor geografisk spredning af områderne, hvilket gør at der ikke er én bestemt bykerne.
Derimod er der mange forskellige områder og mindre steder, hvor borgerne kan mødes. Borgerne i Lystrup er gode til at samles på trods af de spredte afstande i byen. Borgere mødes med naboerne i bymidten omkring Brugsen, skolen, kirken og ved en række fritidsaktiviteter.
De mange grønne og naturskønne områder kendetegner Lystrup. Selv mellem boliger og industrikvarterer findes der grønne arealer. Derudover har Lystrup en kogræsse forening, som sætter køer ud midt inde i byen.
Dette er et eksempel på hvordan byen kan benytte de grønne områder og samtidigt bruge byen på en positiv og konstruktiv måde.
De Konservative mener, at Lystrup skal have højere ambitioner for det nyetablerede asfaltareal nord for skoven. Dette areal bør bruges mere optimalt f.eks. til en parkourbane.
De mener nemlig, at det er vigtigt at have brugbare og imødekommende fællesarealer i byen, hvor unge kan have et fristed og mødes med vennerne.
Efter etableringen af Letbanen, der stopper i Lystrup, er de offentlige transportmuligheder kun blevet endnu bedre. Dog er det også vigtigt, at Lystrup byder på nem og tilgængelig parkering til biler og cykler.
Derudover udtaler Mette Skautrup (K), magistrats- og byrådsmedlem Aarhus Byråd, at parkeringsudfordringen skal løses ved udvikling af stationsområdet.
Det er nemlig vigtigt at prioritere mobilitet og gøre det overskueligt at pendle til og fra studie eller arbejde i de omkringliggende byer.
Derudover nævner Mette Skautrup, at en cykelsti mellem Elev, Nye og Lystrup bør være et fokus, da det vil få flere til at hoppe på cyklen. Cykelstien vil binde by og lokalområde sammen, og det vil give en større tryghed for cyklister at cykle på en etableret og sikker sti.
En grønnere fremtid for Lystrup er også værd at tænke med ind i byplanlægningen.
Mette Skautrup fortæller, at der er mange spændende udfordringer at tage fat på, og de vil gerne have flere med i processen, når de skal forme Lystrup, Elsted og Elev i de kommende mange år.