Hard FM-specialist til kontraktstyring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

  • Forestil dig at din tekniske baggrund kan være med til at sikre danskerne en sikker og behagelig rejse med DSB
  • Få et selvstændigt job, hvor ikke to dage er ens og hvor du har mulighed for arbejde hjemmefra to dage om ugen
  • Få en fagligt udfordrende arbejdsdag med mange spændende opgaver, der til sammen gør at vores mere end 7000 interne kunder, får den support de har brug for
”Du kan være med til at skabe din egen stilling og tilrettelægge en fleksibel arbejdsdag. Så du skal søge stillingen hvis du kan lide at have indflydelse på din egen hverdag. Som medarbejder i DSB får du stor medindflydelse på hvordan tingene skal være,” fortæller Jørn Christiansen, der er Teknisk Inspektør.

Få en spændende og varierende hverdag Du bliver en del af teamet ”Kontraktstyring Hard FM”. Vi sikrer at stationer, bygninger og installationer fremstår så driftssikre som muligt. Vi samarbejder tæt med vores leverandør Aarsleff.

Du får en spændende hverdag, hvor du er i kontakt med mange mennesker både kollegaer i DSB og medarbejdere hos Aarsleff. Gennem løbende opfølgning og god planlægning følger du op på, om vores leverandør lever op til den kontrakt, vi har indgået, på områder som eksempelvis HVAC, el, CTS og overvågning.

Dine opgaver kommer typisk fra vores kollegaer i Stationsservice, Byggeri og Udlejning, Ejendomsudvikling, Klargøring, personale i togdriften samt andre dele af administrationen. Det kan fx være indberetning af fejl, som skal udbedres, brand- eller andre bygningsskader og større eller mindre projekter, som skal iværksættes af Aarsleff og TKE, som tager sig af vores elevatorer, rulletrapper og handicaplifte.

Derudover er du ansvarlig for, at vores leverandør leverer de rapporter, vi har brug for – så vi altid er fuldt opdateret på vores ejendomsdrift. Det handler bl.a. om status på igangværende projekter, økonomien rundt om dem, og at pris, tid og materialer modsvarer vores i forvejen kontraktuelle fastsatte totalpriser eller Moliopriser.

En typisk arbejdsdag En typisk arbejdsdag starter med at du møder ind på kontoret i Aarhus. Mens du læser mails, får du et opkald fra en kollega, der har spørgsmål til et igangværende projekt. Derefter har du et møde med projektlederen fra Aarsleff vedr. en elinstallation, som skal opdateres. Senere har du et møde med din FM-kollega fra Aahus, hvor I skal tale om et mindre vedligeholdelsesprojekt, som dækker hele landet.

Det meste af dit arbejde vil være foran computeren. Men du tager også ud og besøger projekter. I dag kører du til Holstebro for at lave en fysisk inspektion, der skal sikre at vores leverandører lever op til kravene om jernbanesikkerhed.

Resten af din dag går med at besvare spørgsmål pr mail og telefon og følge op samt ajourføre igangværende opgaver, hvor du samler eventuelle uregelmæssigheder i form af data til brug for kontraktledelsen.

Dit arbejdsområde er bredt og dækker hele landet. Derfor må du forvente ca. 10-15 rejsedage om året.

Mød dine kommende kollegaer Vi er ni glade kollegaer, der ser frem til at byde dig velkommen i teamet! Fremover skal vi være to medarbejdere i Aarhus, mens seks arbejder på hovedkontoret i Høje Taastrup sammen med repræsentanter fra Aarsleff. Da vi er spredt over hele landet, holder vi oftest møder på Teams. En gang i mellem samles vi til arrangementer.

”Vi har det godt sammen og er gode til at sparre på kryds og tværs og dele den viden vi hver især har”, fortæller Jørn Christiansen.

Er det dig, vi leder efter? Som Hard FM-specialist har du tilegnet dig erfaring fra byggebranchen og kommer med en bred faglig baggrund. Gerne som fx, Maskinmester. Det er vigtigt, at du ønsker at bruge din faglige baggrund til at skabe et konstruktivt samarbejde og en god dialog med vores leverandør.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • Kan tale entreprenørens sprog
  • Kan begå dig i en stor organisation
  • Motiveres af samarbejdet og dialogen med vores leverandør
  • Kan forstå kontrakter eller har interesse i at lære det
  • Bliver motiveret af være opsøgende over for vores leverandør og vores interne kunder
Hvad kan DSB tilbyde dig?
  • En arbejdsplads på Ny Banegaardsgade 42 i Aarhus i indbydende kontorer, tæt på offentlig transport
  • Fleksible arbejdstider og muligheden for hjemmearbejde op til to dage om ugen
  • Et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur - hos os er der plads til alle
  • Gratis transport med DSB
  • Medlemskab til alle centre i Fitness World
  • Pension og sundhedsforsikring
Ansøg nu Ansøgningsfristen er den 15. juni 2023. Vi holder løbende samtaler, så send os CV/ansøgning og evt. eksamensbevis snarest. Du kan også vælge at uploade din ansøgning som en kort videopræsentation.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt teknisk chef Martin Sørensen på telefon 2468 4245.



#LI-NF1
#LI-Hybrid


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DSB, Sonnesgade 21 Århus, Sonnesgade 21, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=14&ProjectId=191576&DepartmentId=19998&MediaId=5541&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837796

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet