Har du en høj pædagogisk faglighed og brænder du samtidig for det gode børneliv, så er du vores nye kollega

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Lyset søger en barselsvikar. Vi søger en pædagog med en høj faglighed og masser af energi på det pædagogiske arbejde med alt, hvad det indebærer af leg i børnehøjde og samarbejde med kolleger og forældre. Kan du nikke genkendende til det, så er det dig, vi søger. 

Om jobbet:
Vi søger en pædagog som brænder for 0-6 års livet. Stillingen er i vuggestuen, men du skal være åben for også at kunne arbejde i børnehaven. Stillingen er på 32 t/uge og er ledig til besættelse fra den 1. januar 2024. Din primære rolle bliver at udvikle, understøtte, evaluere pædagogiske tiltag og børnenes udvikling, etc. Som medarbejder hos os vil du opleve, at vi afsætter tid til planlægning og evaluering og feedback og holder kontinuerlige stuemøder, planlægningsmøder, pædagogmøder og personalemøder.

Din profil:
Du er uddannet pædagog. 

Du skal kunne arbejde selvstændigt med børn i mindre grupper, ligesom jobbet også fordrer, at du er i stand til at se hvad der skal til, for at et hus med mange børn og kollegaer fungerer bedst. Vi ser gerne, at du har en reflekterende og nysgerrig tilgang til både egen og kollegers praksis, samt kan navigere i en til tider omskiftelig hverdag. I vores afdeling udvikler og tilpasser vi hele tiden vores læringsmiljøer med afsæt i den aktuelle børnegruppe og de ting som rør sig i denne. Derfor skal du kunne skabe rammer og retning som alle børn kan være en del af.

Du kan bringe dine kompetencer i spil sammen med os – vi vil altid gerne lære mere. Har du særlige kompetencer eller interesse indenfor krop og bevægelse, sprogarbejde, inkluderende miljøer, specialpædagogisk, udeliv eller andet, vil du få rig mulighed for at udfolde det hos os.

Desuden ønsker vi os en kollega som:

Brænder for det gode børneliv.

Har indblik i de nye styrkede læreplaner og SUS-materialet.

Er ansvarsbevidst og kan tage lederskab på stuen/i huset.

Interesserer sig for gode læringsmiljøer, som gavner barnets udvikling.

Er knivskarp til det relationelle arbejde med både børn, forældre og kolleger.

Møder børn i øjenhøjde og er nysgerrig på børns verdener og børns intentioner.

Agerer handlekraftigt og loyalt ud fra fælles beslutninger og retningslinjer.

Formår at formulere dig både mundtligt og skriftligt, og ser det som en del af det pædagogiske arbejde, at kunne dokumentere grundlaget for aktiviteter og generel praksis.

Tør sætte dig selv i spil og reflektere over praksis sammen med dine kollegaer.

Derfor skal du vælge os:
Vi er en personalegruppe, der vægter struktur og planlægning i hverdagen. Alle pædagoger har 1 time til forberedelse om ugen og får sin egen Chromebook. Vi er hele tiden i proces omkring at udvikle vores pædagogiske tilgange og læringsmiljøer, og tror på, at selv små justeringer, har stor betydning for den kvalitet, vi møder børn og forældre med. Vi har det sidste år været i gang med et efteruddannelsesforløb via et 5 dages kursus i neuropsykologisk udviklingsleg for alle medarbejdere, som har givet den samlede medarbejdergruppe i dagtilbuddet ny læring og inspiration. 

Vi vægter arbejdsmiljøet højt ved at have et stort fokus på trivsel og arbejdsglæde i medarbejdergruppen gennem det daglige pædagogiske arbejde med børn og forældre. I dagtilbuddet har vi tradition for at afholde sociale arrangementer og tiltag på tværs og prioriterer fællesskabet. 

Vi vægter også, at den enkelte medarbejder har mulighed for en høj grad af indflydelse på det daglige pædagogiske arbejde.

Hvis du kunne tænke dig at være en del af dette og vil bidrage aktivt hertil, så send os en ansøgning med dit bud på, hvad du som pædagog har fokus på og gerne vil bidrage med.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 32 timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Britta Krüger Bodholt på tlf. 41857250 eller mail brbod@aarhus.dk

Du kan læse mere om Børnehuset Lyset her

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  21. november 2023
Vi forventer at afholde samtaler løbende i tiden frem mod den 21. november 2023. 

Om os
Børnehuset Lyset er en integreret institution med 24/26 vuggestuebørn og 40/49 børnehavebørn. Vi har 2 vuggestuegrupper og to børnehavegrupper som arbejder tæt sammen i 2 teams. Du får 15 skønne kollegaer i alle aldre og med forskellig erfaring og baggrund.

Vi er en del af Lystrup-Elsted Dagtilbud, som består af 10 afdelinger og arbejder ud fra et fælles værdigrundlag og dagtilbuddets læreplan.

Udover at være tilknyttet Børnehuset Lyset, bliver du en del af Lystrup-Elsted Dagtilbud som består af 700 børn og 200 medarbejdere fordelt på 10 afdelinger. 

Fælles for dagtilbuddet er, at vi arbejder på at skabe gode læringsmiljøer og fællesskaber for alle børn. Vi prioriter faglig udvikling gennem blandt andet ”Stærkere Læringsfællesskaber” og udvikling af en ny pædagogisk læreplan. Derudover er der i dagtilbuddet også stort fokus på medarbejdertrivsel og tilbud af social karakter.

Lystrup-Elsted er en forstad til Aarhus med en stor mangfoldighed blandt de mennesker der bor i byen. Der er gode busforbindelser lige til døren og letbanen kører også til Lystrup.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Indelukket 5, 8520 Lystrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938431

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet