Gør byen forårsklar

Profilbillede
dato

En affaldsindsamling m. Lystrup Svømning, Skousen Risskov og OfficeLab

Vil du være med til at gøre Lystrups skønne udeområder forårsklar og samtidigt støtte opførelsen af Momentet? Så skal du være med til Lystrup Svømnings, Skousen Risskovs og OfficeLabs affaldsindsamlingsdag lørdag d. 17. april mellem 10:00 og 13:00!

En del af Danmarks Naturfredningsforenings "Affaldsindsamlings weekend"
I forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings nationale "Affaldsindsamlings Weekend" arrangerer Lystrup Svømning, med støtte fra Skousen Risskov og OfficeLab, "Gør Lystrup Forårsklar".

Din deltagelse støtter Momentet
Ved at deltage er du med til at gøre Lystrups skønne udeområder klar og opryddet til foråret, hvor vi sammen samler skrald. Skousen Risskov og OfficeLab er sponsorer til eventet. Jo mere skrald der samles, jo større bliver støttebeløbet og hele sponsoratet går til opførelsen af Momentet. Din deltagelse i indsamlingen er derfor med til at sikre opførelsen af det kommende Svømme- og Aktivitetscenter Momentet.

Vi søger for kaffe, saftevand og affaldsposer
Vi sørger for affaldssække og kaffe til turen! Så tag familien og vennerne i hånden og brug en formiddag i skønne Lystrup, og vær med til at gøre byen forårsklar og støtte Momentet!

Tilmeld dig og vind præmier!

Tilmelder du dig til dagen er du med i lodtrækningen om et gavekort til et cafebesøg for 2 samt et gavekort på 250 kr. til Sport 24! Der vil blive trukket lod mellem alle tilmeldinger når affaldsindsamlingen er over! Du tilmelder dig ved at sende Lystrup Svømning en mail på pr@lystrupsvoemning.dk, med dit navn og det antal i deltager.

Man må også gerne deltage uden at have tilmeldt sig på forhånd, så deltager man dog ikke i lodtrækningen om præmierne.

Praktiske informationer
Vi står klar med kaffe, saftevand og affaldssække ved Lystrup Skoles parkeringsplads, på siden der vender mod Super Brugsen.

Dagen starter klokken 10:00 og varer frem til 13:00. Man bestemmer selv, hvor længe man har lyst til at samle skrald i tidsrummet.


Dato: Lørdag den 17 april 2021
Tidspunkt: Kl. 10-13 
Adresse: Lystrup Skoles parkeringsplads, på siden der vender mod Super Brugsen.

Kilde: Lystrup Svømning // Theis Moltke