GENOPSLAG! DII Skovslottet i Aarhus C. søger pr. d. 1. august 2023 en uddannet pædagog til børnehavegruppen i 30 t/ugen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

For at tiltrække et bredere ansøgerfelt, genopslår vi stillingen.

Drømmer du om at blive en del af et trygt og mindre børnehus midt i en grøn oase i Aarhus med plads til leg, faglig udvikling, ansvar og gode kolleger?

Så læs videre! 

Vi er en selvejende institution normeret til 8 vuggestuebørn og 24 børnehavebørn. Vores hus ligger midt i byens grønneste oase - tæt ved vandet og Mindeparken, Marselisborg Slot og Forstbotanisk Have. Naturen omkring os og vores store naturlegeplads inddrages aktivt i de pædagogiske aktiviteter, og vores størrelse og beliggenhed bidrager til rolige og trygge omgivelser for vores børn. 

Vi er en mindre og stabil personalegruppe, som arbejder med et højt fagligt niveau. Kerneopgaven er altid i fokus, og vi sætter en ære i at vidensdele om stort og småt. Samtidig er det vigtigt for os, at det er sjovt at gå på arbejde, og vi vægter humor, energi og uhøjtidelighed højt. Det tror vi på skaber de bedste rammer for et godt arbejdsmiljø og samarbejde i personalegruppen. 

Samarbejdet med forældre og børn er en kerneværdi for os. Vi engagerer os i det enkelte barn og den enkelte familie, og vi har en nær daglig kontakt mellem forældre og personale. På grund af vores størrelse kender hele personalegruppen alle børn, og det oplever vi skaber stor tryghed blandt børnegrupperne. Samtidig er vi beriget med en initiativrig og ressourcestærk forældregruppe, som støtter op omkring vores arbejde i Skovslottet. 

Vi forventer, at du: 

  • Har en anerkendende tilgang til dit pædagogiske arbejde 
  • Er en positiv, imødekommende, nærværende og engageret voksen, som støtter børnenes udvikling og læring 
  • Er ansvarsbevidst, stabil og fleksibel 
  • Kan arbejde selvstændigt og har praktisk og pædagogisk overblik 
  • Kan arbejde systematisk og struktureret 
  • Kan reflektere over egen adfærd og pædagogisk praksis 
  • Kan tage imod vejledning og supervision 
  • Er initiativrig og kreativ 
  • Vægter udeliv året rundt 
  • Er åben og udadvendt og kan varetage et tæt forældresamarbejde 
  • Kan arbejde med dokumentation, handleplaner og skriftlighed 

Vi er et stærkt fællesskab, og vi insisterer på at lære og udvikle os sammen - helst mens vi har det sjovt. 

 

Skal du være en del af holdet? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning! 


Ansøgningsfristen er den 20. juni 2023. Samtaler afholdes løbende.,

Løn og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst. 

Har du uddybende spørgsmål, inden du sender din ansøgning afsted, så kontakt gerne konst. Dagtilbudsleder, Line Maria Anker-Hansen, på tlf. 41 85 96 40 eller limaan@aarhus.dk. 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Skovriddervej 20, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/genopslag-dii-skovslottet-i-aarhus-c-soger-pr-d-1-august-2023-en-uddannet-pae/dwtpdw/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847459

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet