Garnhygge på biblioteket

Profilbillede
dato

Kom til Garnglad aften på Lystrup bibliotek hver torsdag i lige uger. Her er alle velkomne – herrer som damer. Socialt samvær og masser af hjælp til dit strikketøj er hver uge på programmet.

Det skulle være sundt at strikke. Det skulle efter sigende virke afstressende. Har du ikke allerede hang til strikkepinde og garnnøgler, så skulle du måske prøve det ad?

I Lystrup kan du nemlig prøve kræfter med denne aktivitet hver 14. dag i et fællesskab af garnglæde lige her på det lokale bibliotek.

Så find strikkepindene og det gode humør frem og prøv en hyggelig aften i fællesskab med andre af byens borgere.

Socialt samvær samt hjælp til at ”holde masken”

Uanset om du har det sorte bælte i strikketøj, eller du er nybegynder, så er du velkommen. Er du ikke helt ferm til det der med maskerne, så er der altså hjælp at hente.

Det garnglade fællesskab deler nemlig gerne ud af erfaringerne – det være sig uanset, om det drejer sig om strikketøj, hækling, broderi eller andet garnrelateret, så er det noget, som der kan hygges omkring.

Mænd som kvinder er velkomne. Det foregår hver anden torsdag, i lige uger, fra kl. 19.30.

Se evt. mere her.

Kilde: Redaktionen