BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du interesseret i forskning? Har du en kandidatuddannelse indenfor folkesundhed eller andre sundhedsfag? Og har du viden om dataindsamling via danske registre samt interventionsudvikling og evaluering? Og har du indsigt eller interesse i fysioterapi og almen praksis? Så passer du godt ind i vores team.
Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus søger snarest muligt en forskningsassistent til at lede en evaluering af app´en: ”Træn smerten væk”.
I 2020 åbnede Sundhed.dk op for en ny evidensbaseret app ”Træn smerten væk”, som patienter, praktiserende læger, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle gratis kan benytte ifm. genoptræning og/eller behandling af smerter i muskler og led. App´en indeholder information om smerter og fysisk aktivitet, øvelsesvideoer samt mulighed for selvmonitorering.
Den Fælles Regionale Pulje til forskning i Forebyggelse i Region Midt har aktuelt støttet en systematisk evaluering af app´en, herunder dels en evaluering baseret på anvendelse af registerdata samt en procesevaluering baseret på kvantitative såvel som kvalitative metoder.
Om stillingen
Du vil blive projektkoordinator for evalueringen i tæt samarbejde med den øvrige projektgruppe bestående af erfarende forskere fra Center for Planlagt Kirurgi, Hospitalsenhed Midt og Forskningsenhederne for Almen Praksis i Aarhus og Aalborg. Du vil stå i spidsen for den videnskabelige del af evalueringen, herunder tilrettelægge, drifte og understøtte dataindsamlingen, og du vil senere forestå analyser og afrapportering. Som en del af ansættelsen forventes også udgivelse af videnskabelige artikler.
Aktuelle ansættelse er på 1 år og 4 måneder med forventet start 1. september 2023. Såfremt du ønsker at lede projektet som en del af en ph.d.-uddannelse, kan der ansøges om flere eksterne midler til finansiering af et ph.d.-forløb.
Din profil
Vi forventer, at du:
- Har en videnskabelig baggrund og kan bruge den innovativt
- Har en faglig baggrund som fysioterapeut eller lignende
- Har en kandidatuddannelse indenfor folkesundhed eller andre sundhedsfag
- Har indsigt og lyst til at arbejde med kompleks interventionsforskning baseret på metoder beskrevet af Medical Research Council (MRC) Framework om ”forskning i komplekse interventioner”
- Har erfaring eller indsigt i dataindsamling, spørgeskemaer og registre
- Har erfaring eller indsigt i gennemførsel af interviewundersøgelser
- Kan varetage datamanagement i samarbejde med datamanager
- Kan foretage analyser i samarbejde med statistiker
- Kan foretage analyse af interviewdata
- Er god til at kommunikere og guide om dataindsamling
- Er god til dansk og engelsk
- Er positiv, udadvendt og god til at spørge
Om forskningsenheden
Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus er en selvstændig forskningsinstitution, som udfører forskning i almen praksis og snitfladerne til det øvrige sundhedsvæsen. Du bliver en del af et dynamisk team, der består af ca. 50 forskere og ph.d.-studerende samt en administrativ stab. Specifikt vil du få en relation til forskningsgruppen MOVE (https://feap.au.dk/move), hvis overordnede vision er at øge antallet af danskere, der er fysisk aktive igennem strukturerede og organisatoriske indsatser.
Vi tilbyder:
Et udfordrende og udviklende job i maskinrummet af almen praksis, hvor du vil bidrage til udviklingen af almen praksis, og hvordan almen praksis fungerer.
- En rar arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor vi sætter pris på både faglige og personlige forskelligheder.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i overensstemmelse med gældende overenskomster for din faggruppe. Arbejdstid: 37 timer ugentligt. Stillingen er tidsbegrænset (med mulighed for forlængelse).
Kontaktoplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte seniorforsker og lektor Rasmus Østergaard Nielsen, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus tlf. 61181599; mail: roen@ph.au.dk eller seniorforsker og lektor David Høyrup Christiansen, Center for Planlagt Kirurgi, Hospitalsenheden Midt tlf. 21688431; mail: davchr@rm.dk
Ansøgning
Ansøgning og CV (begge uden CPR-nr.) skal sendes til Birthe Brauneiser per mail: bib@ph.au.dk.
Ansøgningsfrist: Senest d. 15. juni 2023. Samtaler afholdes efter planen i uge 26.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
FORSKNINGSENHEDEN FOR ALMEN PRAKSIS Århus, Bartholins Allé, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: bib@ph.au.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840003