Erfaren sygeplejerske søges til spændende og fagligt udfordrende job inden for rehabilitering og hjemmepleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Med din faglighed og dine kompetencer skal du bidrage til at skabe muligheden for, at borgeren kan få det liv, som han/hun ønsker sig. Du skal have lyst og evner til at udføre sygeplejeopgaver af bedst mulig kvalitet, så borgerne oplever rehabilitering og kontinuitet, der skaber mening, glæde og selvstændighed i netop deres liv.

Borgerne bliver hurtigere udskrevet fra hospitalet, hvorfor opgaverne i hjemmeplejen kan være af ret kompleks karakter. Forløbene kan være langvarige, og du følger udviklingen af sygdomsbilledet meget tæt. Nogle af opgaverne skal overdrages til assistenterne når de er stabile.

Der afholdes tværfaglige og monofaglige møder, hvor vidensdeling og sparring om borgere samt egen kompetenceudvikling favnes. Tværfaglige møder foregår i teamet og de monofaglige møder er dels med de nære kolleger i vores samarbejdsnetværk samt på tværs i distriktet.

Vi følger gældende sundhedslov og favner en spændende bred målgruppe.

Hjemmeplejen i Lystrup håndterer mange forskellige opgaver primært hos borgere med aldersrelaterede udfordringer, men vi kommer også hos yngre borgere. Derfor vil der være en stor variation i din dag. Kendetegnende er, at opgaverne er af stigende kompleks karakter f.eks. efter udskrivelse fra hospital. Udover almindelige somatiske lidelser, såsom diabetes, hjertekarsygdomme, KOL etc., har vi bl.a. borgere med behov for sårpleje af komplekse sår, sondeernæring, drænpleje, stomi, m.m. Derudover har vi borgere med psykiatriske problemstillinger, herunder hjerneskaderamte, borgere med demens eller misbrug samt borgere med Parkinson og Sklerose.

En del af indsatsen er også at sikre oplæring af borgere og familie/netværk i at anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler samt at varetage relevante sygeplejefaglige indsatser, så de kan være selvhjulpne fremfor at modtage hjemmepleje. De varierende ad hoc-opgaver kalder på stort ansvar, hvilket gør arbejdet spændende, udfordrende og ikke mindst fagligt udviklende. Desuden vil du have tæt dialog med pårørende samt indgå i samarbejde med praktiserende læger/hospital m.m.

Sammen med sosu-personalet, terapeuter og sygeplejersker i teamet, kommer du til at arbejde rehabiliterede omkring borgers mål og helhedssituation. Det er derfor vigtigt, at du har et godt klinisk blik. Vi har dygtige og erfarne medarbejdere - både faglærte og ufaglærte. I teamet i Lystrup ønsker vi gennem en løbende kompetenceudvikling at have høj faglighed, sund trivsel og godt arbejdsmiljø med en god opgaveglidning, hvor alle tager ”en for holdet”.

 

Arbejdstid

Stillingen ligger inden for det døgndækkede område. Forventningen er primært dagvagter samt weekendvagt hver femte weekend.

 

Kandidatens profil:

  • Du er en erfaren sygeplejerske indenfor rehabilitering, men også hjemmeplejen
  • Du har erfaring med lindrende pleje og en palliativ tilgang – gerne fra et hospice
  • Du tager ansvar og kan samarbejde på tværs af fagligheder
  • Du har erfaring med at arbejde rehabiliterende
  • Du optræder respektfuldt og har en anerkendende kommunikation
  • Du møder opgaver med fokus på løsninger
  • Du har kørekort

 

Derfor skal du vælge os:

  • Vi tilrettelægger individuel introduktion afhængig af kompetencer og erfaring
  • Du får et spændende job i udvikling og med mange faglige udfordringer
  • Vi er et velfungerende stabilt team med god trivsel
  • Vi er en arbejdsplads, hvor vi er rigtigt gode til at hjælpe hinanden i hverdagen
  • Vi visiterer selv sygeplejeydelser jf. gældende kvalitetsstandarder
  • Du får en høj grad af indflydelse på opgaveløsning i fællesskab med borgere og kolleger
  • Vi vægter en humoristisk, men professionel, tilgang højt

 

Om afdelingen:

I vores Pleje og Rehabiliteringsteam er der ansat Social- og Sundhedshjælpere, Social- og Sundhedsassistenter, Sygeplejersker, en Ergoterapeut og en Fysioterapeut, samt en Kompetenceudviklende Sygeplejerske og Kompetenceudviklende Ergoterapeut. Desuden er vi styrket på den faglige ledelse ved en viceleder med sygeplejefaglig baggrund og en leder med en fysioterapeutisk baggrund.

 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceleder Mette Sloth Rubak på 4187 2183 eller leder Mads Uldum Roesgaard på 8713 8947.

 

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

 

Ansøgningsfristen er den 15. august 2024.

 

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende efter ansøgningsfristens udløb. 

 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 

 

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. 


Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Lystrup Centervej 78, 8520 Lystrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082911

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet