Elsted Skole søger en lærer til en fast stilling i udskolingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:

Har du lyst til at være sammen med børn på en skole, hvor alle er en del af et stort, mangfoldigt fællesskab, der bygger på tillid, tryghed og gensidig respekt. Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger pr. 1/2-24 en lærer, der brænder for undervisning i matematik, idræt, fysik/kemi og naturfag i udskolingen. 

Din profil:
Vi søger en lærer, der:

  • er uddannet lærer og har de nødvendige linjefag og kompetencer til at dække fagene
  • tager klasserumsledelse og er rummelig i forhold til børns forskelligheder
  • har gode kommunikative og relationelle kompetencer
  • ser teamsamarbejde som en styrke og prioriterer det i læringsfællesskabet på skolen
  • er faglig ambitiøs
  • har viden og erfaring med inkluderende pædagogik, hvor fællesskabet er det bærende
  • oplever tæt kommunikation og samarbejdet med forældrene som en ressource i arbejdet
  • øjner muligheder frem for begrænsninger i hverdagen
  • møder sine omgivelser med et smilhar hjertet i børnehøjde.
     

Derfor skal du vælge os:

Vi kan tilbyde en stor, veldrevet skole med 830 elever fordelt på 35 klasser. Skolen er opdelt med en indskoling, et mellemtrin og en udskoling med tæt årgangssamarbejde.

Vi går derfor altid efter medarbejdere, der opfatter teamsamarbejde som kvalificerende, støttende og udviklende for arbejdets mangeartede opgaver. Årgangsstrukturen gør, at børn og voksne kender hinanden, hvilket vi oplever som en stor gevinst i det faglige og pædagogiske arbejde.

Du vil blive del af et etableret udskolings-, årgangs- og klasseteam med kolleger der prioriterer et stærkt læringsfællesskab, samarbejde og sparring, og er klar til at hjælpe dig godt i gang med dine opgaver.

Vi holder det optimerede teamsamarbejde i fokus, og vi tror på, at det er med udgangspunkt i vores dygtige personale, at vi udvikler skolen, så vi konstant bliver bedre til det, vi er sat i verden for. 

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
 

Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere information om stillingen:

Trine Iversen, viceskoleleder, triv@aarhus.dk, 2052 0422


Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  fredag den 15/12-23 kl. 12.00

Samtaler forventes gennemført: tirsdag den 19/12-23 mellem kl. 14 og kl. 17

Du ansøger ved at gå ind under ledige job på Århus Kommunes hjemmeside.
Klik på ”søg job” for at udfylde og sende din ansøgning. Når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Elsted Skolevej 6, 8520 Lystrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952507

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet