BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til Bygningsservice ved Aarhus Universitet, Faculty of Health søges en Driftsinspektør med en baggrund som installatør, maskinmester, ingeniør eller tilsvarende med direkte reference til bygningschefen. Arbejdssted i Aarhus og tiltrædelse pr. 1. november 2023 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset fuldtidsstilling.
Som driftsinspektør træder du ind i en organisation med et team af teknikere, som tager sig af drift og vedligehold af bygningsmassen ved Health Bygningsservice. Enheden løser en lang række praktiske og tekniske opgaver for forsknings- og uddannelsesenhederne ved universitetet, som groft kan grupperes under Facility management begrebet. Du får et job med spændende og afvekslende arbejdsopgaver og store muligheder for at præge din hverdag og udvikling.
Health Bygningsservice tager sig af bygningerne ved fakultetet som er fordelt mellem 5 institutter. De lokale driftsenheder ledes af to driftsinspektører med en stab af teknikere, samt en tværgående stab af henholdsvis projektledere, CTS-teknikere, energi- og teknikleder og en fælles afdelingssekretær og en administrativ medarbejder. Bygningerne omfatter kontor- og undervisningsfaciliteter, laboratorier, klinikker, dyrestalde og mindre industrielle anlæg. De tekniske anlæg omfatter store varme- og ventilationsanlæg, køleanlæg og diverse former for gas- og vandbehandlingsanlæg.
Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver vil være koncentreret omkring optimering og udvikling af driftsopgaven, herunder håndtering af f.eks. drift- og vedligeholdsopgaver, servicekontrakter i organisationen. Du vil skulle bidrage til den daglige ledelse af et specialiseret team af teknikere. Det er centralt for din rolle, at du får et godt kendskab til driftsopgaven, bygningerne og kan understøtte medarbejdere med faglig sparring i det daglige arbejde. Herunder at sikre at universitetets og institutternes krav overholdes i arbejdet.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Ansvar for den daglige drift og vedligeholdelse af bygningerne.
- Deltage i den daglige ledelse, herunder opgaveprioritering og organisering af arbejdet.
- Styring af det planlagte drift og vedligehold.
- Strukturering og håndtering og af servicekontrakter.
- Medvirke til videreudvikling af afdelingens FM-system (Dalux)
- Understøtte og udarbejde beskrivelser, manualer og undervisningsmateriale for de tekniske anlæg til brug for driftspersonalet.
- Medvirke til energieffektiv udnyttelse af de tekniske anlæg i samarbejde med brugerne og driftspersonalet.
- Koordinering med rengøringsleder og brugerne af bygningerne.
- Samarbejde med afdelingens projektledere, energi- og teknikleder og administrative personale
- Afvikling af mindre projekt- og renoveringsopgaver.
- Indgå i vagtordning i samarbejde med de øvrige maskinmestre og bygningschef.
Din person og kompetencer
Vores organisation har indarbejdet en kultur omkring socialt sammenhold, højt serviceniveau, altid positiv tilgang til opgaverne overfor institutterne og høj grad af personlig frihed i dagligdagen, som er høj prioritet for os og som vi vil understøtte og fastholde. Det er derfor vigtigt for os at du er den helt rette person i stillingen til at indgå i og understøtte dette.
Du har interesse for bygningsdrift, byggeri, energibesparelse og optimering af bygningsteknik, og du kan arbejde professionelt med CTS- anlæg. Du kan have praktisk erfaring med styring og regulering af større tekniske anlæg og udarbejdelse af driftsmanualer etc.
Vi lægger vægt på at du:
- Har relevant faglig teknisk uddannelse – måske som maskinmester, ingeniør, installatør eller lignende.
- Har erfaring indenfor driftsledelse eller lysten til at udvikle dig som driftsinspektør.
- Har kendskab til ejendomsvedligeholdelse og byggeteknisk indsigt.
- Har kendskab til FM, herunder opgavestyring og serviceintervaller
- Har indsigt i og kendskab til CTS/BMS og IT generelt i relation til driftsopgaven.
- Har interesse for og indsigt i bygningsdrift, energioptimeringer og optimeringer af tekniske installationer.
- Evner at reflektere over indsamlet viden, gennemskue sammenhænge og finde løsningerne sammen med medarbejderne i driftsorganisationen.
- Har evner at arbejde selvstændigt, er grundig og vedholdende i et dynamisk miljø.
- Kan indgå i og håndtere en hverdag, hvor der kan være stort krydspres på de opgaver som du skal håndtere.
- Er fleksibel og har en bruger- og serviceminded indstilling.
- Taler og skriver engelsk
Vi har et åbent arbejdsmiljø med vægt på ansvarlighed, engagement og plads til den enkelte.
Aarhus Universitet, Faculty of Health er en uddannelsesinstitution med ca. 1.400 ansatte og 4.500 studerende. Fakultetet råder over ca. 93.000 brutto kvadratmeter forsknings- og uddannelsesbygninger med nogle af landets mest avancerede laboratorier, eksperimentelle anlæg og forskningsfaciliteter. Bygningsservice ved Health varetager drift, vedligehold og rengøring af bygningerne og omfatter samlet 63 personer.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte bygningschef Conor Leerhøy på telefon 28992241 eller via e-mail conor@au.dk.
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=f36c7f06-50b6-4ca4-8678-bf33dbb18acc
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876177