Nu kan du deltage i en super fed og spændende sommerkonkurrence. Er du glad for at læse eller kunne du tænke dig at blive det? Så er dette en oplagt mulighed. Du kan vinde 3.000kr til en boghandel.
For at deltage i konkurrencen skal du dele din læsestund via hashtagget #barelæse på Instagram inden 8. august. Så deltager du automatisk i konkurrencen om at få lov til at gå amok i en boghandel for 3.000 kr.
På grund af corona-pandemien bliver sommeren muligvis stadig anderledes for mange. COVID-19 udfordrer fortsat mange familiers sommerferieplaner, men nu kan du udnytte din sommerferie til en anden type fordybelsen, nemlig læsning. Her kan du leve dig ind i et væld af spændende universer og benytte din ferie og den dejlige sommer til ”bare at læse”.
Ferielæsning er dog meget mere end ”bare”. I hverdagen nøjes vi ofte med den korte læsestund, den søvnige godnatbid før sengetid, men i ferien kan vi udnytte tiden til at skabe et frirum. I dette frirum kan du fordybe dig og drømme dig væk til andre tider og historier. Det kan være meget lærerigt, sjovt og spændende at fordybe sig i bøger, og det behøver bestemt ikke at være kedeligt! Vælg netop dén bog, som du synes virker interessant!
Sommerlæsningen er skudt i gang og med kampråbet #barelæse anråber vi landets bogorme om at dele sommerlæseoplevelser. Via hashtagget kan vi finde inspiration og hjælpe hinanden til at styrke læselysten. Derudover skal landets bedste sommerlæsestund selvfølgelig også kåres.
Hvordan deltager du i konkurrencen? Det er faktisk meget lige til. Du skal blot dele din læsestund på Instagram med et billede, gerne en kort tekst og husk endelig hashtagget på #barelæse. Så deltager du i konkurrencen om at blive sluppet løs i en boghandel med 3.000 kr. på lommen.
OBS: Det kræver en åben profil for at deltage på Instagram. Har du ikke en Instagram-profil, eller har valgt at have en lukket profil, skal du selvfølgelig ikke snydes for at deltage. Du kan deltage ved at sende dit bidrag til konkurrencen i form af billede og billedtekst på denne e-mail: kbhbiblioteker@nyhedsmail.kk.dk
Fristen for deltagelse er den 8. august 2021.
Konkurrencens vinder udpeges af en jury, bestående af:
- Dr. Imran Rashid, digital sundhedsekspert, entreprenør og bestsellerforfatteren bag bl.a. bøgerne ”Mærkbar” og ”Sluk”
- Julie Rasmine Larsen, cand.mag., tekstforfatter, boganmelder og kendt som bogbloggeren @litfix på Instagram
- Anita Tejlgaard Olesen, bibliotekar i Københavns Biblioteker og kendt som @tejlgaard på Instagram
Vinderen kåres den 12. august og får direkte besked via Instagram eller e-mail. Husk at hold øje med din indbakke denne dato.
Vinderbilledet offentliggøres på bibliotekernes digitale kanaler. Konkurrencen er hverken sponsoreret, støttet eller administreret af, eller associeret med Instagram eller Facebook.