Nyheden er fra Lystrup IF - Løb & Motion
Kære alle løbere i LIF løb og motion
Vi vil gerne sende jer en lille påskehilsen her i disse corona-dage.
Vi håber at alle har det godt og får løbet i det skønne forårsvejr. Kan se på FB-gruppen at der stadig er god aktivitet i løbeskoene.
I har ikke hørt så meget fra os i den sidste måneds tid - men vi er her endnu! Men de første 2 løb, som vi havde planlagt er jo blevet aflyst pga. Corona. Så snart der er grønt lys til at afholde et løb - så er vi klar!
Som situationen er lige nu er det kun muligt at deltage i et løb som er virtuelt...
Derfor synes vi at mailen fra Aarhus motion - som mange måske har modtaget idag - er en oplagt ide til at deltage i et løb.
Søndag den 19. april kl. 11
Man skal stille op i rødt og hvidt - nærmest vores klubfarver!
Det er gratis - og man modtager et løbsnummer
Man kan løbe hvor man vil - og der er forskellige distancer.
Man løber med sin mobil og kan på den måde blive motiveret til at give den gas!
SÅ - det kunne være sjovt hvis mange deltager - måske krydser vores veje på ruten
Læs mere om om arrangementet på facebook: https://www.facebook.com/event...
Rigtig god påske til jer og jeres familier og husk at komme i løbeskoene indimellem
Vi håber vi snart kan mødes ved hallen igen
Mange hilsner fra
Arrangementsudvalget
Brit, Birte, Laila, Annie, Heidi og Karin